Kort svar først: Cornell-metoden deler notesiden op i tre felter. En bred kolonne til højre til selve noterne under forelæsningen, en smal kolonne til venstre til stikord og spørgsmål, og et felt nederst til et kort resumé. Styrken ligger ikke i selve opdelingen, men i at metoden tvinger dig til at gennemgå noterne bagefter og omskrive dem til spørgsmål. Det er dér, læringen sker.
Hvad er Cornell-metoden?
Metoden blev udviklet på Cornell University i 1950'erne af uddannelsesprofessoren Walter Pauk, og universitetets Learning Strategies Center underviser stadig i den. Idéen er, at en note ikke er færdig, når forelæsningen slutter. Den er råmateriale, du skal bearbejde.
Siden består af tre felter:
- Notefeltet (den brede kolonne til højre) er hvor du skriver under selve forelæsningen. Almindelige noter, gerne i stikord.
- Stikordsfeltet (den smalle kolonne til venstre) udfylder du bagefter. Her skriver du nøglebegreber og de spørgsmål, noterne til højre svarer på.
- Resuméfeltet (nederst) er to til tre linjer, hvor du med dine egne ord skriver, hvad siden i alt handlede om.
Sådan sætter du siden op
Tegn en lodret streg cirka en tredjedel inde fra venstre kant, og en vandret streg cirka fem centimeter oppe fra bunden. Det er hele opsætningen.
Under forelæsningen
Du bruger kun den brede kolonne. Skriv i stikord, lad være med at skrive fuldstændige sætninger, og lad der være luft mellem afsnittene. Det betyder mere, end det lyder. I et kendt studie fra 2014 skrev studerende, der tog noter på computer, langt flere ord ordret af og klarede sig dårligere på forståelsesspørgsmål end studerende, der skrev i hånden og var nødt til at komprimere. Et senere replikationsstudie fra 2019 fandt dog ingen stabil fordel ved håndskrift. Vælg det redskab, der fungerer for dig, og brug noterne aktivt bagefter.
Inden for et døgn
Gå siden igennem igen. Nu udfylder du venstre kolonne med spørgsmål, ikke overskrifter. Det er den vigtigste detalje i hele metoden. Skriver du "fotosyntese" i venstre kolonne, har du lavet en indholdsfortegnelse. Skriver du "hvad omdanner fotosyntesen, og hvad kommer der ud?", har du lavet et testspørgsmål. Til sidst skriver du resuméet nederst.
Et konkret eksempel
Forestil dig en forelæsning om hukommelse. I den brede kolonne står der noget i retning af:
Selvtest: forsøg at svare uden noter, og tjek bagefter. Genlæsning: se materialet igen med svaret tilgængeligt. Repetition over tid: vend tilbage på forskellige dage i stedet for kun én samlet session.
Dagen efter udfylder du venstre kolonne med spørgsmål:
Hvad adskiller selvtest fra genlæsning? Hvordan tjekker jeg et svar efter forsøget? Hvordan kan jeg fordele øvelsen over flere dage?
Og nederst skriver du resuméet:
Jeg kan bruge noterne til selvtest ved at skjule svarene. Bagefter kontrollerer jeg dem og planlægger et nyt forsøg på en anden dag.
Nu kan du dække den brede kolonne til og bruge spørgsmålene som en test. Det er hele pointen.
Hvorfor virker det?
Stikordskolonnen er en test
Metoden giver en praktisk ramme for at bygge active recall direkte ind i noterne. Når du dækker noterne til og svarer på dine egne spørgsmål, henter du svaret frem fra hukommelsen i stedet for at genlæse det. Det er en af de bedst dokumenterede læringsmetoder, vi har. I Karpicke og Roedigers eksperiment fra 2008 huskede studerende, der blev ved med at genkalde stoffet, omkring 80 procent af det en uge senere; grupper, der stoppede testningen efter det første rigtige svar, huskede omkring en tredjedel. En Cornell-side med udfyldt stikordskolonne er en genkaldelsessession, der venter på at ske.
Resuméet er en kontrol
Resuméet gør noget andet. At skulle koge en hel side ned til tre linjer med dine egne ord afslører hurtigt, om du faktisk forstod det, eller bare skrev det ned. Vær dog ærlig om, hvad det er til: gennemgangen af ti studieteknikker fra 2013 vurderede resuméskrivning til lav nytte i sig selv. Et resumé kan hjælpe med at samle en forklaring. Kombinér det med selvtest og feedback; forskningsgennemgangen viser ikke, at resuméskrivning aldrig kan hjælpe.
Kombinerer du de spørgsmål, du laver i venstre kolonne, med spaced repetition, har du reelt et sæt flashcards, du kan øve løbende hen over semesteret i stedet for at genlære alt før eksamen.
En ugerutine, der holder metoden i live
- Samme dag, 20 minutter per forelæsning. Udfyld stikordskolonnen og skriv resuméet.
- To dage senere, 10 minutter. Dæk notekolonnen til og svar på spørgsmålene højt.
- Ugens slutning, 30 minutter. Alle ugens sider, kun spørgsmålene, og markér hvert som rigtigt eller forkert.
- Før eksamen. Prioritér sider med fejl, men tag også stikprøver af tidligere rigtige svar og øv anvendelse i eksamensopgaver.
Hvor metoden kommer til kort
Cornell-metoden har to reelle svagheder, og det er værd at vide på forhånd.
Den første er, at den ikke hjælper dig under selve forelæsningen. Du skriver stadig almindelige noter i højre kolonne, og går det for hurtigt, går det stadig for hurtigt. Metoden løser problemet med at følge med i en forelæsning ved at flytte arbejdet til bagefter, ikke ved at fjerne det.
Den anden er, at efterbehandlingen faktisk skal ske. En Cornell-side, hvor venstre kolonne og resuméet aldrig blev udfyldt, er bare en almindelig note med meget spildplads. Studieteknikforskningen peger på selvtesten som kilden til effekten, ikke skabelonen. Falder du fra på det trin, er du bedre tjent med en simplere struktur. Vi har gennemgået alternativerne i fem notatteknikker der virker.
De typiske fejl
- Overskrifter i stikordskolonnen. "Krebs-cyklus" tester ingenting. "Hvad går ind, hvad kommer ud, og hvor sker det?" gør.
- Hele sætninger i notekolonnen. Så ender du med at transskribere. Stikord giver plads til at tænke.
- At springe resuméet over, fordi det føles overflødigt. Resuméet kan vise, hvor du mangler en sammenhæng, men skal stadig kontrolleres mod materialet.
- At lave efterbehandlingen aftenen før eksamen. Da er noterne kolde, og spørgsmålene bliver gæt. Samme dag eller dagen efter.
Når strukturen laves for dig
Cornell-metoden kræver efterarbejde. Sæt en overskuelig blok af til at kontrollere noterne og formulere spørgsmål, og begynd med de emner, du havde sværest ved. Tidsforbruget afhænger af materialet.
Notibo optager forelæsningen og laver strukturerede noter med overskrifter, hovedpointer og et resumé automatisk, og genererer spørgsmål og flashcards ud fra stoffet. Det giver dig et udkast, som du stadig skal kontrollere mod materialet. Supplér med dine egne spørgsmål, især dér hvor kurset kræver argumenter, beregninger eller vigtige forbehold.
Hvordan optagelsen kommer ind, og hvordan den færdige note ser ud, er beskrevet på AI-noter fra forelæsninger.
Cornell-metoden har holdt i over halvfjerds år af en grund. Den bygger på en rigtig indsigt: noter er ikke noget, du skriver og gemmer, det er noget, du arbejder med. Selve papiropdelingen er bare en måde at huske det på. Læg en fast plads til efterbehandlingen ind i dit læseskema, så bliver metoden også noget, du rent faktisk får gjort.