Kort svar først: de teknikker der virker, tvinger dig til at bearbejde stoffet, ikke bare skrive det ned. Cornell-metoden, outline-metoden, mind maps, spørgsmål i marginen og recall-testen. Drop verbatim-noter og fremhævning uden opfølgning, for begge dele føles produktive uden at være det.
Det er ikke altid tydeligt, hvordan du skal tage noter på et nyt fag. Du begynder på universitetet, finder et tomt dokument frem og skriver bare... alt. Og så undrer du dig over, hvorfor det ikke hjælper ret meget til eksamen.
Formålet med noter er ikke at lave en sikkerhedskopi af forelæsningen. Det er at hjælpe hjernen med at bearbejde, lagre og senere hente information frem. Nogle teknikker gør det godt. Andre føles produktive, mens de spilder din tid. Her er de fem, der faktisk virker, og de to du bør holde op med.
Hvorfor er verbatim-noter en fælde?
Inden vi kommer til metoderne, er det værd at forstå, hvad der går galt for de fleste. Problemet er ikke, at de tager for få noter. Problemet er, at de tager alt ned, ord for ord, og aldrig bearbejder det.
Verbatim-noter, altså en direkte transskription af hvad underviseren siger, kræver al din opmærksomhed på at taste hurtigt. Du lytter ikke. Du forstår ikke. Du sorterer ikke. Du sidder tilbage med et stort råt dokument, du aldrig rigtig læser igen.
Hvad laptop-studierne fandt
Det bedst kendte bevis er Mueller og Oppenheimers studie fra 2014. Studerende, der tastede deres noter, skrev langt flere ord, kopierede mere af forelæsningen ordret og klarede sig dårligere på forståelsesspørgsmål end studerende, der skrev i hånden. Konklusionen blev til "læg computeren væk", hvilket ikke helt er det, studiet viste. Da Morehead, Dunlosky og Rawson gentog forsøget i 2019, holdt fordelen ved håndskrift ikke pålideligt. Forfatterne vurderede, at det var for tidligt at udpege den bedste enhed. Studiet dokumenterer ikke, at omformulering fjerner alle forskelle. Vælg en praktisk enhed, og afprøv, om dine noter hjælper dig med fagets opgaver.
Gode noter handler ikke om kvantitet. De handler om bearbejdning.
1. Cornell-metoden
Cornell-metoden giver en fast struktur, og universitetet underviser stadig i den. Strukturen adskiller rå noter, spørgsmål og et kort resumé.
Du deler din side i tre zoner. En bred kolonne til højre er til de egentlige noter under forelæsningen. En smal kolonne til venstre er til nøglebegreber og spørgsmål, som du tilføjer bagefter. Og en boks i bunden er til et kort resumé med dine egne ord.
Strukturen tvinger dig til at bearbejde stoffet to gange: én gang mens du skriver, og én gang når du udfylder venstre kolonne og bunden. Den venstre kolonne fungerer også som et naturligt studieværktøj. Du dækker højre side til og forsøger at huske indholdet ud fra nøgleordene alene.
Det er en teknik, der passer godt til forelæsninger med meget faktaviden, for eksempel på jura, medicin eller økonomi.
2. Outline-metoden
Outline-metoden er den mest intuitive og fungerer godt, hvis underviseren præsenterer stof i en logisk hierarkisk rækkefølge.
Du bruger indrykning til at vise, hvad der hører under hvad. Overordnet tema. Under det: underpunkter. Under dem: detaljer og eksempler. Resultatet er en træstruktur, der afspejler stoffets opbygning.
Det fungerer knap så godt, hvis underviseren hopper frem og tilbage, eller hvis stoffet ikke har en tydelig hierarkisk logik. Men til mange standardforelæsninger på fx CBS eller SDU er det et godt, hurtigt valg.
3. Mind mapping
Mind mapping bryder med den lineære tilgang og kan være velegnet, når du vil vise relationer og sammenhænge mellem begreber.
Du starter med emnet i midten og trækker grene ud til de centrale begreber. Fra hvert begreb trækker du nye grene til underpunkter, eksempler og forbindelser. Du kan bruge farver, symboler og ikoner til at gøre kortet overskueligt.
Én advarsel fra forskningen: at tegne kortet er ikke det samme som at lære det. I et eksperiment fra 2011 huskede studerende, der byggede begrebskort, mens de læste, mindre en uge senere end studerende, der øvede genkaldelse, også på spørgsmål der krævede slutninger. Tegn kortet, luk det så, og tegn det igen fra hukommelsen. Sammenlign bagefter med kilden, og ret de forbindelser, du mangler eller har placeret forkert.
Mind maps fungerer rigtig godt til opsamling og repetition. At tegne et mind map over et helt pensum fra hukommelsen tvinger dig til at huske struktur og sammenhænge, ikke bare isolerede fakta.
4. Spørgsmål i marginen
En simpel teknik, der fungerer som supplement til alle de andre: skriv spørgsmål i marginen undervejs i forelæsningen.
Hver gang du hører noget, du er i tvivl om, noget du gerne vil undersøge nærmere, eller en pointe der ikke giver mening endnu, noterer du det som et spørgsmål. Bagefter ved du præcis, hvad du skal bruge tid på.
Det holder dig aktiv og engageret under forelæsningen, fordi du hele tiden vurderer, hvad du forstår og hvad du ikke gør.
5. Recall-testen
Recall-testen er ikke en noteteknik i traditionel forstand, men den er afgørende for at gøre dine noter nyttige.
Umiddelbart efter forelæsningen, eller senest samme aften, lukker du dine noter og skriver ned, hvad du husker. Ikke kig. Ingen hjælpemidler. Bare hvad du kan genkalde.
Det, du kan huske uden hjælp, viser, hvad du kan genkalde på det tidspunkt. Forståelse kræver også, at du kan forklare og anvende stoffet. Brug hullerne til at vælge, hvad du undersøger og øver næste gang. Teknikken hedder active recall, og fordeler du gentagelserne over de følgende dage, laver du spaced repetition. Det tager fem til ti minutter og er en effektiv og ærlig test af, hvad der er landet.
Hvilken teknik til hvilket fag?
| Teknik | Bedst til | Hvornår | Arbejde efter timen |
|---|---|---|---|
| Cornell | Fagtunge kurser: biologi, jura, økonomi | Under og efter | 20 minutter per forelæsning |
| Outline | Forelæsninger med tydelig struktur, lærebøger | Under | Lidt |
| Mind map | Fag bygget på sammenhænge: psykologi, litteratur | Mest efter | Middel |
| Spørgsmål i marginen | Alle fag, sammen med en anden metode | Under | 10 minutter |
| Recall-test | Alle fag | Efter | 10 minutter |
De fleste studerende ender med to: ét format til auditoriet og recall-testen bagefter.
Hvilke teknikker bør du droppe?
Verbatim-transskription. Det er allerede nævnt, men det er værd at gentage. At skrive alt ned uden at tænke over det er ikke at lære. Det er at kopiere. Det hjælper ikke til eksamen.
Fremhævning uden bearbejdning. Mange studerende fremhæver store dele af pensum i farver og har en fornemmelse af, at de studerer aktivt. Men at farvelægge tekst du allerede har læst, er passivt. Du genkender ordene, men det er ikke det samme som at huske dem. Gennemgangen af ti studieteknikker fra 2013 vurderede fremhævning og genlæsning til lav samlet nytte efter sine kriterier og selvtest samt fordelt øvelse til høj nytte. Det udelukker ikke, at markeringer kan hjælpe dig med at finde relevante afsnit. Fremhæv gerne, men følg altid op med aktiv genkaldelse eller en formulering med egne ord.
En ugerutine, der passer til alle fem
- I forelæsningen. Ét format fra listen, korte vendinger, med plads til de formler og detaljer, faget kræver.
- Samme dag, 15 minutter. Lav siden om til fem til ti spørgsmål (Cornells stikordskolonne gør det for dig).
- To dage senere, 10 minutter. Svar på spørgsmålene fra hukommelsen. Markér dem, du missede.
- Weekend, 20 minutter per fag. Blankt papir over ugen, og sammenlign så med noterne.
Tiderne er forslag til en start. Den samlede uge afhænger af, hvor mange forelæsninger og notesider du har; brug færre spørgsmål eller længere blokke, når stoffet kræver det.
Lad AI tage sig af råmaterialet
God notetagning er en tænkefærdighed, ikke kun en skrivefærdighed. Formatet betyder mindre, end om det tvinger dig til at bearbejde stoffet aktivt og teste din egen hukommelse.
Den dybeste form for notattagning sker, når du bruger din opmærksomhed på at forstå og tænke, ikke på at transkribere. Notibo fanger det rå indhold fra dine forelæsninger og dokumenter og strukturerer det til brugbare noter, så du kan bruge din energi på Cornell-kolonnen, recall-testen og de spørgsmål, der faktisk driver din læring fremad.
Hvordan den arbejdsdeling fungerer i praksis, fra auditoriet til aftenen før eksamen, kan du læse på Notibo til studerende. Selve optagelsen, fra mikrofon til færdig note, er beskrevet på sådan virker optagelse af forelæsninger.