Kort svar først: de teknikker der virker, tvinger dig til at bearbejde stoffet, ikke bare skrive det ned. Cornell-metoden, outline-metoden, mind maps, spørgsmål i marginen og recall-testen. Drop verbatim-noter og fremhævning uden opfølgning, for begge dele føles produktive uden at være det.
Ingen underviser dig i, hvordan du tager noter. Du begynder på universitetet, finder et tomt dokument frem og skriver bare... alt. Og så undrer du dig over, hvorfor det ikke hjælper ret meget til eksamen.
Metoden betyder noget. Her er de fem, der faktisk virker, og de to du bør holde op med.
Hvorfor er verbatim-noter en fælde?
Inden vi kommer til metoderne, er det værd at forstå, hvad der går galt for de fleste. Problemet er ikke, at de tager for få noter. Problemet er, at de tager alt ned, ord for ord, og aldrig bearbejder det.
Verbatim-noter, altså en direkte transskription af hvad underviseren siger, kræver al din opmærksomhed på at taste hurtigt. Du lytter ikke. Du forstår ikke. Du sorterer ikke. Du sidder tilbage med et stort råt dokument, du aldrig rigtig læser igen.
Gode noter handler ikke om kvantitet. De handler om bearbejdning.
1. Cornell-metoden
Cornell-metoden er en af de mest velafprøvede noteteknikker, og den er populær på universiteter verden over med god grund.
Du deler din side i tre zoner. En bred kolonne til højre er til de egentlige noter under forelæsningen. En smal kolonne til venstre er til nøglebegreber og spørgsmål, som du tilføjer bagefter. Og en boks i bunden er til et kort resumé med dine egne ord.
Strukturen tvinger dig til at bearbejde stoffet to gange: én gang mens du skriver, og én gang når du udfylder venstre kolonne og bunden. Den venstre kolonne fungerer også som et naturligt studieværktøj. Du dækker højre side til og forsøger at huske indholdet ud fra nøgleordene alene.
Det er en teknik, der passer godt til forelæsninger med meget faktaviden, for eksempel på jura, medicin eller økonomi.
2. Outline-metoden
Outline-metoden er den mest intuitive og fungerer godt, hvis underviseren præsenterer stof i en logisk hierarkisk rækkefølge.
Du bruger indrykning til at vise, hvad der hører under hvad. Overordnet tema. Under det: underpunkter. Under dem: detaljer og eksempler. Resultatet er en træstruktur, der afspejler stoffets opbygning.
Det fungerer knap så godt, hvis underviseren hopper frem og tilbage, eller hvis stoffet ikke har en tydelig hierarkisk logik. Men til mange standardforelæsninger på fx CBS eller SDU er det et godt, hurtigt valg.
3. Mind mapping
Mind mapping bryder med den lineære tilgang og er særlig velegnet, hvis du er visuel af natur, eller hvis emnet handler om relationer og sammenhænge snarere end fakta.
Du starter med emnet i midten og trækker grene ud til de centrale begreber. Fra hvert begreb trækker du nye grene til underpunkter, eksempler og forbindelser. Du kan bruge farver, symboler og ikoner til at gøre kortet overskueligt.
Mind maps fungerer rigtig godt til opsamling og repetition. At tegne et mind map over et helt pensum er en form for aktiv genkaldelse, der tvinger dig til at huske struktur og sammenhænge, ikke bare isolerede fakta.
4. Spørgsmål i marginen
En simpel teknik, der fungerer som supplement til alle de andre: skriv spørgsmål i marginen undervejs i forelæsningen.
Hver gang du hører noget, du er i tvivl om, noget du gerne vil undersøge nærmere, eller en pointe der ikke giver mening endnu, noterer du det som et spørgsmål. Bagefter ved du præcis, hvad du skal bruge tid på.
Det holder dig aktiv og engageret under forelæsningen, fordi du hele tiden vurderer, hvad du forstår og hvad du ikke gør.
5. Recall-testen
Recall-testen er ikke en noteteknik i traditionel forstand, men den er afgørende for at gøre dine noter nyttige.
Umiddelbart efter forelæsningen, eller senest samme aften, lukker du dine noter og skriver ned, hvad du husker. Ikke kig. Ingen hjælpemidler. Bare hvad du kan genkalde.
Det du kan huske uden hjælp, er det du faktisk har forstået. Det du ikke kan huske, er der, du skal sætte ind. Teknikken hedder active recall, og fordeler du gentagelserne over de følgende dage, laver du spaced repetition. Det er en effektiv og ærlig test af, hvad der er landet.
Hvilke teknikker bør du droppe?
Verbatim-transskription. Det er allerede nævnt, men det er værd at gentage. At skrive alt ned uden at tænke over det er ikke at lære. Det er at kopiere. Det hjælper ikke til eksamen.
Fremhævning uden bearbejdning. Mange studerende fremhæver store dele af pensum i farver og har en fornemmelse af, at de studerer aktivt. Men at farvelægge tekst du allerede har læst, er passivt. Du genkender ordene, men det er ikke det samme som at huske dem. Fremhæv gerne, men følg altid op med aktiv genkaldelse eller en formulering med egne ord.
Lad AI tage sig af råmaterialet
Den dybeste form for notattagning sker, når du bruger din opmærksomhed på at forstå og tænke, ikke på at transcribere. Notibo fanger det rå indhold fra dine forelæsninger og dokumenter og strukturerer det til brugbare noter, så du kan bruge din energi på Cornell-kolonnen, recall-testen og de spørgsmål, der faktisk driver din læring fremad.
Hvordan den arbejdsdeling fungerer i praksis, fra auditoriet til aftenen før eksamen, kan du læse på Notibo til studerende. Selve optagelsen, fra mikrofon til færdig note, er beskrevet på sådan virker optagelse af forelæsninger.