Spaced repetition betyder, at du vender tilbage til stoffet på flere forskellige tidspunkter. Gentagelserne kan få længere mellemrum, når du husker godt, og kortere mellemrum, når du har brug for mere øvelse. Metoden kræver ikke, at du kan forudsige det præcise øjeblik, hvor du glemmer noget.
Hvad viser glemmekurven egentlig?
Hermann Ebbinghaus lærte i 1800-tallet lister af meningsløse stavelser og undersøgte, hvor meget arbejde han sparede ved at lære dem igen efter en pause. Tallene på hans kurve beskriver denne besparelse ved genindlæring. De er ikke procentdelen af pensum, som en studerende kan genkalde efter en dag eller uge.
Murre og Dros' replikation fra 2015 brugte også stavelseslister og besparelse ved genindlæring, med én deltager. Den giver ikke en universel tidsplan for, hvornår du glemmer formler, argumenter eller fagbegreber. Den praktiske pointe er mere begrænset: tid uden øvelse kan gøre det nødvendigt at arbejde med stoffet igen.
Hvorfor sprede øvelserne?
En forskningsgennemgang fra 2006 fandt samlet en fordel ved at sprede øvelse i verbal genkaldelse frem for at samle den. Det bedste mellemrum hang sammen med tiden frem til den senere test. Resultatet er støtte til at fordele arbejdet, ikke dokumentation for én optimal kalender til alle fag.
Nate Kornells flashcardforsøg fra 2009 illustrerer forskellen mellem oplevelse og udbytte. Fordelt øvelse var bedre for omkring 90 procent af deltagerne på tværs af forsøgene, mens 72 procent efter første session troede, at mere samlet øvelse havde været bedst. Forsøgene handlede om ordpar; tallene er ikke en forventet forbedring af din eksamenskarakter.
Intensiv læsning tæt på eksamen kan stadig lære dig noget. Problemet er, at den efterlader færre muligheder for at vende tilbage efter en pause, opdage det glemte og få feedback.
Kombinér planen med aktiv genkaldelse
Ved hver gennemgang skal du forsøge at svare, før du ser facit. Det er aktiv genkaldelse. Roediger og Karpicke fandt i 2006 bedre senere hukommelse efter selvtest end efter gentagen læsning i deres forsøg med tekster.
Gør sådan:
- Læs et afgrænset spørgsmål.
- Svar højt, skriftligt eller med en beregning uden at kigge.
- Sammenlign med en pålidelig forklaring.
- Markér, hvad der manglede, og planlæg en ny øvelse.
Et rigtigt kortsvar viser kun, at du kunne svare på det kort. Et fag, der kræver problemløsning eller argumentation, kræver også hele opgaver og nye eksempler.
En plan, du kan justere
Som startforslag kan du øve på dag 1, 3, 7, 14 og 30 efter den første indlæring. Det er datoer regnet fra samme startdag, ikke pauser på henholdsvis 1, 3, 7, 14 og 30 dage. Planen er et praktisk eksempel, ikke en forskningsbestemt grænse.
- Let og korrekt svar: prøv et længere mellemrum næste gang.
- Delvist svar: undersøg, hvilken del der mangler, og gentag tidligere.
- Forkert svar: læs forklaringen, prøv igen efter andre spørgsmål, og vend tilbage på en senere dag.
- Gentagne fejl: undersøg både forståelsen og spørgsmålets formulering. Det er ikke altid kalenderen, der er problemet.
En app kan hjælpe med at sortere kortene. Ankis manual beskriver grundideen; konkrete intervaller afhænger af algoritme og indstillinger. En plan med papir eller kalender kan også fungere. Se den praktiske repetitionsplan for eksempler tæt på eksamen.
Eksempel: mikroøkonomi over fire uger
Antag, at du har to forelæsninger om ugen og eksamen om fem uger. Efter første uge udvælger du spørgsmål om de centrale begreber og de opgaver, du havde svært ved. Du vælger eksempelvis 20 kort i alt; antallet skal følge indholdet.
I uge 2 tester du kortene igen. Et kort om elasticitet går galt. Du genlæser forklaringen, løser et lille regneeksempel og prøver kortet igen. De lettere definitioner kan vente længere. Samtidig tilføjer du nogle få spørgsmål fra ugens nye stof.
I uge 3 og 4 kombinerer du repetition med opgaver, hvor du selv skal vælge fremgangsmåde. Hvis kortene tager al læsetiden, tilføjer du færre nye. I læseugen bruger du både kortene og gamle eksamenssæt til at finde de sidste huller. Forløbet garanterer ikke, at intet er glemt; det giver dig flere muligheder for at opdage det.
Hold bunken nyttig
Et kort bør have et tydeligt spørgsmål og et svar, du kan vurdere. Del et kort, hvis det blander flere uafhængige ting, men brug længere øvelser, når du skal øve et sammenhængende argument. Guiden til flashcards fra noter viser konkrete eksempler.
Læg et realistisk tidsrum i dit læseskema. Begynd eksempelvis med et kvarter, og mål, hvad du faktisk når. Nye kort skaber fremtidigt arbejde, så antallet skal passe sammen med din øvrige læsning.
Hvor Notibo kan hjælpe
Notibo kan generere flashcards fra optagede forelæsninger og uploadede dokumenter. På Pro kan du øve efter en plan med spaced repetition. Kontrollér spørgsmål og svar mod materialet, før du bruger dem som øvelse; automatisk generering er ikke en garanti for korrekte eller dækkende kort.
Prøv med et kort uddrag, du må behandle, og se, om spørgsmålene passer til dine læringsmål. Flashcardfunktionen og prissiden viser mulighederne.