Kort svar først: et læseskema bliver mere brugbart, når konkrete opgaver kombineres med realistiske tidsrum. Skriv alle deadlines og eksamener ned, regn baglæns fra dem, og del stoffet op i bidder, du kan nå i én læsesession. Læg pauser og fridage ind fra starten, og afsæt tid til at gentage det, du allerede har læst, ikke kun til nyt stof. Et skema, du kan følge i ti uger, slår et perfekt skema, du opgiver efter tre dage.
Hvorfor falder de fleste læseskemaer fra hinanden?
Det typiske læseskema bliver lavet en søndag aften med masser af optimisme. Der står "læs kapitel 4 til 9" om mandagen og "repetition" om lørdagen. Så kommer der en uge, hvor det skrider, og fordi skemaet ikke havde luft i sig, vælter resten som dominobrikker. Efter to uger kigger du ikke på det mere.
Typiske problemer er uklare opgaver, for lidt buffer eller manglende tid til repetition. Timetal er nyttige til at vurdere kapaciteten, men bør stå sammen med det arbejde, du vil udføre.
ECTS beskriver en samlet normeret arbejdsbelastning. EU-kommissionens vejledning angiver normalt 25 til 30 timer pr. point, men din ugeplan skal også passe til undervisning, opgavetyper og frister.
Start med at regne baglæns
Før du planlægger en eneste læsedag, skal du have overblik over, hvad du planlægger frem mod.
Skriv alle eksamensdatoer, afleveringer og deadlines ned på ét sted. Tæl derefter hvor mange uger du reelt har til hver af dem. Ikke hvor mange uger der er i semesteret, men hvor mange uger der er tilbage, når du har trukket ferie, arbejde og de uger fra, hvor du ved, du har travlt med noget andet.
Nu har du et ærligt tal. De fleste opdager her, at de har færre uger, end de troede, og det er præcis den slags information, et skema skal bygges på.
Knyt opgaver til den tid, du har
Den vigtigste ændring du kan lave: skriv hvad der skal laves, ikke hvor længe du skal sidde.
"Læs to timer" er en dårlig plan, fordi den kan opfyldes ved at stirre på den samme side i to timer. "Læs kapitel 4 og lav fem flashcards til de centrale begreber" er en god plan, fordi du kan se, om du er færdig.
Gør bidderne små nok til at passe ind i én siddende session. Hvis en opgave fylder mere end halvanden time, skal den deles op. Små, afsluttede opgaver giver også den følelse af fremdrift, der gør, at du sætter dig ned igen næste dag.
Giv hver opgave et tidspunkt og et sted
En opgave på en liste er et ønske. En opgave med en plads er en plan. En metaanalyse af 94 studier fandt, at folk, der skrev deres intentioner på formen "Hvis det er tirsdag klokken 16, så laver jeg X på læsesalen", fulgte langt oftere op end folk, der bare havde tænkt sig det. Effekten var middel til stor. Skriv derfor skemaet som pladser, ikke som en to-do-liste, og skriv stedet ind sammen med tidspunktet.
Byg gentagelse ind fra starten
Et skema med kun nyt stof kan give for lidt plads til at opdage, hvad du har glemt eller misforstået.
Hvorfor gentagelsesblokkene betyder mere, end de ser ud til
Afsæt i stedet en fast del af hver uge til at gentage tidligere stof. Det behøver ikke fylde meget. Du kan begynde med en overskuelig repetitionsblok et par gange om ugen og justere efter mængden og dine svar. Metoden bag hedder spaced repetition, og en gennemgang af hundredvis af eksperimenter fra 2006 fandt, at den samme læsetid fordelt over flere sessioner pålideligt slår den samme tid i én blok. Kornells flashcard-studie fra 2009 fandt, at spredning slog cramming for 90 procent af de studerende, hvoraf de fleste havde troet det modsatte.
Gør gentagelsen aktiv
Selve gentagelsen skal være aktiv. Læs ikke bare noterne igen, men test dig selv. Det kaldes active recall. Da Dunlosky og kolleger vurderede ti almindelige studieteknikker i 2013, kom selvtest og spredt læsning ud i toppen, mens genlæsning og overstregning lå i bunden. Brug genlæsning til at afklare det, du ikke forstår, og følg op med selvtest.
Læg luft ind, før du får brug for den
Planlæg fem dage om ugen, ikke syv. Den sjette dag er din buffer til det, der skred, og den syvende er fri.
Det lyder som om du planlægger mindre, men i praksis får du lavet mere, fordi skemaet overlever kontakt med virkeligheden. En uge, hvor du bliver syg eller får en ekstra vagt, ødelægger ikke længere planen. Den bruger bare bufferen, som den var beregnet til.
Læg også en fast ugentlig gennemgang ind. Ti minutter om søndagen, hvor du kigger på, hvad der blev nået, og flytter resten. Et skema er ikke en kontrakt, det er et udkast, du retter løbende.
Et gennemgået eksempel: én uge midt i semesteret
Her er en plan fra mandag til fredag for en studerende med tre fag, 14 timers undervisning og studiejob torsdag aften. Hver blok er en opgave, ikke en varighed.
| Dag | Plads | Opgave |
|---|---|---|
| Mandag | 16.00, læsesal | Skriv ti spørgsmål til dagens økonomiforelæsning, og svar på dem |
| Mandag | 17.00, læsesal | Læs kapitel 6 i statistikbogen, fem flashcards |
| Tirsdag | 14.00, skrivebord | Gentagelsesblok: sidste uges kort, alle tre fag |
| Tirsdag | 15.00, skrivebord | Opgave: disposition og de første 400 ord |
| Onsdag | 16.00, læsesal | Statistikopgave 1 til 8 |
| Torsdag | 12.00, campus | Forbered morgendagens holdtime: ét spørgsmål, én pointe |
| Fredag | 10.00, læsesal | Gentagelsesblok: kort fra for to uger siden, derefter ugens spørgsmål efter hukommelsen |
| Fredag | 11.00, læsesal | Opgave: de næste 600 ord |
| Lørdag | Buffer: det, der skred | |
| Søndag | Fri, bortset fra ti minutter til at planlægge næste uge |
Tabellen viser otte arbejdsblokke, heraf to med repetition. Den er et udsnit, ikke et fuldt regnskab for en studieuge. Vurdér varigheden af hver opgave; hvis onsdagens opgaver flyttes til lørdag, skal der også være plads dér.
Hvad gør du, når planen skrider?
Den vil skride. Målet er ikke et perfekt semester, men et skema du vender tilbage til.
Når du er bagud, skal du ikke prøve at indhente alt. Vurder i stedet hvad der reelt betyder noget for eksamen, prioritér resten, og få hjælp til at afgrænse arbejdet, hvis det ikke kan nås. Den største fejl er at opgive hele skemaet, fordi en enkelt uge gik galt. Har eksamen nærmet sig faretruende, så kig på vores uge-for-uge plan til eksamensforberedelse, som er bygget til netop den situation.
Skrider det ofte, så undersøg både skemaets realisme og det, der gør starten svær. Så læs hvordan du stopper med at udsætte studiet i stedet. Hvis tiden er afsat, men du stadig går i stå, så undersøg opgavens sværhedsgrad, din energi og omgivelserne.
Få tiden til at gå til stoffet, ikke til noterne
Et godt skema falder også fra hinanden, hvis selve læsearbejdet tager længere end planlagt. En stor del af den tid går typisk til at samle sammen: rode forelæsningsnoter igennem, finde ud af hvad der egentlig blev sagt, og lave materiale du kan øve på.
Notibo optager forelæsningen, laver strukturerede noter automatisk og genererer flashcards ud fra dem og fra dine dokumenter. Det kan give et udgangspunkt til en repetitionsblok. Kontrollér de genererede spørgsmål mod materialet, og behold tid i skemaet til at rette fejl og arbejde med de dele, kortene ikke dækker.
Hvordan en studerende bruger Notibo gennem et semester, fra forelæsningen til eksamen, kan du se på Notibo til studerende. Hvordan kortene laves og planlægges, kan du se på flashcards fra forelæsninger og slides.
Et læseskema er i sidste ende et redskab til at fjerne beslutninger. Du skal ikke bruge energi på at finde ud af, hvad du skal læse i dag. Du skal bare sætte dig ned og gøre det, der står.