Kort svar først: Cornell-metoden deler notesiden op i tre felter. En bred kolonne til højre til selve noterne under forelæsningen, en smal kolonne til venstre til stikord og spørgsmål, og et felt nederst til et kort resumé. Styrken ligger ikke i selve opdelingen, men i at metoden tvinger dig til at gennemgå noterne bagefter og omskrive dem til spørgsmål. Det er dér, læringen sker.
Hvad er Cornell-metoden?
Metoden blev udviklet på Cornell University i 1950'erne og er stadig en af de mest brugte notestrukturer. Idéen er, at en note ikke er færdig, når forelæsningen slutter. Den er råmateriale, du skal bearbejde.
Siden består af tre felter:
- Notefeltet (den brede kolonne til højre) er hvor du skriver under selve forelæsningen. Almindelige noter, gerne i stikord.
- Stikordsfeltet (den smalle kolonne til venstre) udfylder du bagefter. Her skriver du nøglebegreber og de spørgsmål, noterne til højre svarer på.
- Resuméfeltet (nederst) er to til tre linjer, hvor du med dine egne ord skriver, hvad siden i alt handlede om.
Sådan sætter du siden op
Tegn en lodret streg cirka en tredjedel inde fra venstre kant, og en vandret streg cirka fem centimeter oppe fra bunden. Det er hele opsætningen.
Under forelæsningen bruger du kun den brede kolonne. Skriv i stikord, lad være med at skrive fuldstændige sætninger, og lad der være luft mellem afsnittene.
Inden for et døgn går du siden igennem igen. Nu udfylder du venstre kolonne med spørgsmål, ikke overskrifter. Det er den vigtigste detalje i hele metoden. Skriver du "fotosyntese" i venstre kolonne, har du lavet en indholdsfortegnelse. Skriver du "hvad omdanner fotosyntesen, og hvad kommer der ud?", har du lavet et testspørgsmål. Til sidst skriver du resuméet nederst.
Et konkret eksempel
Forestil dig en forelæsning om hukommelse. I den brede kolonne står der noget i retning af:
Korttidshukommelse: ca. 7 enheder, forsvinder efter ca. 20 sek. uden gentagelse. Langtidshukommelse: ubegrænset kapacitet. Overgangen kræver bearbejdning, ikke gentagelse alene. Dyb bearbejdning (betydning) giver bedre lagring end overfladisk (lyd, udseende).
Dagen efter udfylder du venstre kolonne med spørgsmål:
Hvor meget rummer korttidshukommelsen, og hvor længe? Hvad skal der til for at flytte noget til langtidshukommelsen? Hvad er forskellen på dyb og overfladisk bearbejdning?
Og nederst skriver du resuméet:
Hukommelse er ikke ét system. Korttidshukommelsen er lille og kortvarig, og stof flyttes kun til langtidshukommelsen ved at blive bearbejdet efter betydning, ikke ved gentagelse i sig selv.
Nu kan du dække den brede kolonne til og bruge spørgsmålene som en test. Det er hele pointen.
Hvorfor virker det?
Metoden virker, fordi den bygger active recall direkte ind i noterne. Når du dækker noterne til og svarer på dine egne spørgsmål, henter du svaret frem fra hukommelsen i stedet for at genlæse det. Det er en af de bedst dokumenterede læringsmetoder, vi har.
Resuméet gør noget lignende. At skulle koge en hel side ned til tre linjer med dine egne ord afslører hurtigt, om du faktisk forstod det, eller bare skrev det ned.
Kombinerer du de spørgsmål, du laver i venstre kolonne, med spaced repetition, har du reelt et sæt flashcards, du kan øve løbende hen over semesteret i stedet for at genlære alt før eksamen.
Hvor metoden kommer til kort
Cornell-metoden har to reelle svagheder, og det er værd at vide på forhånd.
Den første er, at den ikke hjælper dig under selve forelæsningen. Du skriver stadig almindelige noter i højre kolonne, og går det for hurtigt, går det stadig for hurtigt. Metoden løser problemet med at følge med i en forelæsning ved at flytte arbejdet til bagefter, ikke ved at fjerne det.
Den anden er, at efterbehandlingen faktisk skal ske. En Cornell-side, hvor venstre kolonne og resuméet aldrig blev udfyldt, er bare en almindelig note med meget spildplads. Undersøgelser af metoden peger konsekvent på, at det er bearbejdningen der giver effekten, ikke skabelonen. Falder du fra på det trin, er du bedre tjent med en simplere struktur. Vi har gennemgået alternativerne i fem notatteknikker der virker.
Når strukturen laves for dig
Det ærlige problem med Cornell-metoden er tiden. Du skal skrive noterne, og bagefter skal du bruge tyve minutter per forelæsning på at omskrive dem til spørgsmål og resumé. Det er præcis dét trin, folk springer over, når ugen bliver travl.
Notibo optager forelæsningen og laver strukturerede noter med overskrifter, hovedpointer og et resumé automatisk, og genererer spørgsmål og flashcards ud fra stoffet. Du får med andre ord den bearbejdede version af noten uden selv at skulle sidde med efterarbejdet, og kan bruge tiden på at svare på spørgsmålene i stedet for at formulere dem.
Cornell-metoden har holdt i over halvfjerds år af en grund. Den bygger på en rigtig indsigt: noter er ikke noget, du skriver og gemmer, det er noget, du arbejder med. Selve papiropdelingen er bare en måde at huske det på. Læg en fast plads til efterbehandlingen ind i dit læseskema, så bliver metoden også noget, du rent faktisk får gjort.