Mundtlig eksamen med synopsis: regler og forberedelse

Kort svar først: en synopsiseksamen er en kort skriftlig tekst og en mundtlig prøve, hvor du holder et kort oplæg og derefter taler med eksaminator og censor. Hvor lang synopsen må være, og om den tæller, afgør din uddannelse. Statskundskab på KU tillader højst 7.200 typeenheder og bedømmer kun den mundtlige præstation. To CBS-kurser giver en helhedsbedømmelse af synopsis og mundtlig præstation. Kriminologi på SDU giver 20 minutter i alt, oplæg og votering medregnet. Du kan blive spurgt i hele pensum.

Reglerne nedenfor er hentet fra studieordninger og kursusbeskrivelser for 2026/27 på KU, CBS og SDU og fra vejledningerne på AU Studypedia. De er eksempler, ikke en national standard. Synopsiseksamen dækker over mange forskellige prøver, og det eneste dokument, der gælder for din, er kursusbeskrivelsen eller studieordningen for netop dit fag.

Hvad er en synopsis?

Et kort skriftligt oplæg, der fører til en samtale. AU Studypedia, som AU's Center for Educational Development og AU Library står bag, beskriver synopsen som en præsentation af en del af et arbejde, enten som procespapir til dig selv eller som skriftligt oplæg til en mundtlig eksamen. Længden varierer meget, skriver siden, så du skal altid tjekke studieordningen eller spørge underviseren.

En kort vejledning på SDU's hjemmeside, Synopsen som genre, bygger på Hedelund og Stray Jørgensens bog om mundtlig eksamen med synopsis fra 2004. Den siger det samme på en anden måde: det eneste, de mange slags synopser har til fælles, er, at de er et skriftligt oplæg, der fører til en dialog. Den skriftlige del afleveres ofte et stykke tid før den mundtlige.

Det gør synopsen til noget andet end en kort opgave. SDU-vejledningen skriver, at den ikke må være lukket, fordi den skal lægge op til den mundtlige del. Den skal vise, hvad du vil tale om, og give eksaminator og censor noget at spørge ind til. De generelle regler om prøveformer, reeksamen og klager står i sådan fungerer eksamen på danske universiteter.

Hvad siger reglerne på KU, CBS og SDU?

Seks kurser og uddannelser viser, hvor forskelligt det samme ord bruges. Alle tal er fra de linkede kursusbeskrivelser og studieordninger for 2026/27.

Læg mærke til spændet. Statskundskab på KU tillader tre normalsider, mens Videregående statistik på samme universitet sætter omfanget til 10 normalsider. Enhederne er heller ikke de samme: statskundskab regner i typeenheder, SDU i tegn inklusive mellemrum og CBS i sider. Læs derfor din egen regel, ikke en medstuderendes fra et andet fag. Og læs kursusbeskrivelsen, ikke kun studieordningen: oversigten i studieordningen for statskundskab sætter synopsisformen på International Politik 2, men kursusbeskrivelsen for 2026/27 angiver en skriftlig stedprøve på fire timer, og studieordningen skriver selv, at kursuskataloget gælder, hvor de to afviger.

• Afleveringen er en forudsætning. Kursusbeskrivelsen for Forvaltningsret skriver, at du kun kan gå til den mundtlige eksamen, hvis synopsen er afleveret inden for fristen, som står i Digital Eksamen. De to CBS-kurser kræver på samme måde, at det skriftlige produkt er afleveret inden for fristen.
• Du vælger selv emnet på CBS. Begge CBS-kurser skriver, at opgaven formuleres af de studerende selv.
• Ekstra litteratur har en grænse. Statskundskab på KU lader dig bruge supplerende litteratur på højst 25 procent ud over pensum.
• Grupper skriver sammen, men eksamineres forskelligt. Statskundskab på KU eksaminerer hver studerende for sig og tillader ikke, at gruppens andre medlemmer er til stede. Banker og deres ledere gennem 150 år er en individuel prøve på en gruppeopgave, mens Persondataret og corporate compliance forsvares i grupper.

Hvordan individuel bedømmelse ved gruppeprøver fungerer mere generelt, står i gruppearbejde og projekter på danske universiteter.

Hvordan foregår selve eksamen?

Formen er næsten den samme overalt: et kort oplæg fra dig og derefter en samtale. Detaljerne står i kursusbeskrivelsen, og de ændrer, hvad du skal øve.

• Oplægget er kort. På Banker og deres ledere gennem 150 år kan du give en introduktion på 2 til 3 minutter, og resten af eksamen er en samtale om synopsen og udvalgte dele af pensum. På Persondataret og corporate compliance starter eksamen med en kort præsentation af synopsen, som derefter diskuteres.
• Samtalen går ud over synopsen. Studieordningen for statskundskab på KU skriver, at prøven omfatter en bredere diskussion inden for pensum, fordi eksaminator er forpligtet til at eksaminere i hele pensum. CBS skriver om Persondataret og corporate compliance, at dialogen kan udvides til andre emner inden for pensum.
• Tiden omfatter votering. Votering er bedømmernes drøftelse, hvor de når frem til karakteren. Kriminologi på SDU varer 20 minutter inklusive oplæg, dialog, votering og karakteroverlevering. CBS regner votering, karaktergivning og begrundelse med i sine 15 og 20 minutter per studerende.
• Hvem der sidder over for dig, varierer. Forvaltningsret og Videregående statistik på KU har ekstern censur. CBS-kurserne har eksaminator og bi-eksaminator, og Kriminologi på SDU er en intern prøve med to eller flere bedømmere.

Regn på det, før du skriver oplægget. Med 20 minutter i alt og votering indregnet er der ikke plads til en lang fremlæggelse, og på CBS-kurset om banker er introduktionen sat til 2 til 3 minutter. Resten af tiden styres af spørgsmålene. Derfor skal oplægget pege på det, du gerne vil diskutere, og ikke forsøge at sige alt.

AU Studypedias side om mundtlig eksamen minder om, at eksaminator og censor stiller spørgsmål for at hjælpe dig til at leve op til målene. Forstår du ikke et spørgsmål, må du bede dem spørge på en anden måde. Det er bedre end at svare på noget, du ikke blev spurgt om.

Tæller synopsen med i karakteren?

Her er forskellen størst, og den ændrer, hvor du skal lægge din tid.

• Nej, på statskundskab på KU. Studieordningen skriver, at bedømmelsen udelukkende sker på baggrund af den mundtlige præstation, og at synopsen ikke indgår.
• Ikke som selvstændigt produkt, på Kriminologi på SDU. Fagbeskrivelsen skriver, at synopsen fungerer som oplæg til den mundtlige eksamen og ikke bedømmes som et selvstændigt skriftligt produkt.
• Ja, på de to CBS-kurser. Karakteren gives ud fra en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
• Tit, siger AU. AU Studypedia skriver, at en synopsis brugt til eksamen tit vil have indflydelse på den endelige vurdering, og beder dig spørge din vejleder, hvordan det er på dit fag.

SDU-vejledningen om synopsen som genre beskriver det generelle billede sådan, at begge dele oftest bedømmes, men at den mundtlige del vægtes højest. CBS bedømmer også begge dele, men skriver ikke, hvordan de vægtes, og på statskundskab på KU indgår synopsen slet ikke.

For dig betyder det to forskellige strategier. Tæller synopsen ikke, er den et redskab, og timer brugt på at finpudse formuleringer efter afleveringen er bedre brugt på at øve samtalen. Tæller den i en helhedsbedømmelse, skal den også kunne stå for sig selv som tekst, med en klar problemformulering og en struktur, en læser kan følge uden dig i rummet.

Hvordan skriver du synopsen?

Start med problemformuleringen. AU Studypedia skriver, at en synopsis altid bør præsentere undersøgelsens problem og altså indeholde den problemformulering, du arbejder ud fra. Derudover nævner siden det, der ofte er en god idé at tage med.

• Baggrunden for problemet. Hvorfor spørgsmålet er værd at stille i dit fag.
• Teori, empiri og metode. Det, du bruger til at svare, præsenteret kort.
• Begrebsdefinitioner. Hvis dit emne bruger begreber, der skal afgrænses.
• En disposition for oplægget. Så eksaminator og censor kan se, hvor du vil hen.
• Diskussionspunkter. AU Studypedia skriver, at de er særligt relevante, når der efter oplægget er tid til diskussion med underviser og censor.

SDU-vejledningen beskriver to modeller for, hvordan skriftlig og mundtlig del deles. I den første er synopsen en opgave uden konklusion: problemformulering og analyse står på skrift, og resultaterne og konklusionen kommer i oplægget. I den anden er synopsen en konklusion uden opgave: problemformulering, resultater og konklusion står på skrift, og argumentationen for, at konklusionen holder, kommer mundtligt. Vejledningen lader valget være dit.

Begge vejledninger peger i samme retning. AU Studypedia skriver, at det tit er en god idé at gemme nogle væsentlige pointer til selve præsentationen. SDU-vejledningen skriver, at synopsen skal være godt struktureret og forklare sammenhængen mellem den skriftlige og den mundtlige del. Tæller synopsen i bedømmelsen, som på CBS, så spørg vejlederen, hvilken af de to modeller faget forventer.

Tilbyder kurset feedback på et udkast, så brug den. Banker og deres ledere gennem 150 år på CBS giver 30 minutters feedback på gruppernes udkast til synopsis, før de afleveres.

Hvad skal du sige i oplægget?

SDU-vejledningen kalder den mundtlige del den mest selvstændige og beder dig starte med det vigtigste og koble til den skriftlige del. Oplægget skal bygge videre på synopsen, så det, der mangler på skrift, kommer med mundtligt. Vejledningen foreslår denne rækkefølge:

1. En kort indledning, der kobler til synopsen.
2. Det nye, altså resultaterne.
3. Begrænsninger og perspektiver.
4. En afslutning, der lægger op til diskussionen med forskellige emner.

Det sidste punkt er det, du styrer mest med. Vejledningen foreslår, at du slutter oplægget med et forslag til en dagsorden for diskussionen. Eksaminator og censor kan vælge at følge den, men de kan også spørge hvor som helst inden for pensum. Følger de den, starter samtalen på stof, du har forberedt.

Skriv oplægget, som du taler. AU Studypedias side om at forberede et oplæg råder dig til at tale formuleringerne frem og skrive dem ned bagefter, så du ikke ender med at læse op fra papiret. Hvad du må have på bordet, afhænger af prøven. SDU-vejledningen nævner, at du kan medbringe et manuskript, men på statskundskab på KU er det kun synopsen og en disposition i stikord på højst 100 ord, og på Kriminologi på SDU er der ingen hjælpemidler ved den mundtlige eksamen.

Hvordan forbereder du dig?

Rutinen herunder bygger på AU Studypedias side om mundtlig eksamen og på reglerne for din egen prøve.

Ugen før

Sæt dig ind i formen først. AU Studypedia beder dig finde ud af, hvilken form eksamen har, og om der er særlige deadlines, og henviser til studieordningen. Læs derefter pensum for at forstå det, ikke for at kunne det udenad. Til en synopsiseksamen giver det to spor: synopsens emne i dybden og resten af pensum i bredden, fordi samtalen kan gå derhen.

Brug studiegruppen til bredden. Studypedia beskriver et vendespil: skriv stikord fra pensum på små brikker, vend dem, og lad en ad gangen trække en brik og fortælle, hvad vedkommende ved, mens de andre spørger ind og supplerer. Det træner at formulere dig om stof, du ikke selv har valgt. At svare uden at kigge er aktiv genkaldelse, og du kan gøre det samme alene med kort af dine noter.

Oplægget

Skriv oplægget til den tid, du faktisk har. Studypedia skriver, at der ofte er tid til at sige meget mindre, end man tror. Øv det flere gange, gerne med stopur, så du ved, at det passer, og optag dig selv for at se, hvad andre ser. Står der et tal i kursusbeskrivelsen, som de 2 til 3 minutter på CBS-kurset om banker, er det din ramme. Slut med dit forslag til dagsorden.

Øv svarene

Lav en prøveeksamen i studiegruppen. Studypedia beskriver fem trin: én holder oplæg, I tager tid, oplægget holdes, de andre stiller uddybende spørgsmål, og til sidst giver I feedback på både fagligt indhold og formidling. Spørgsmålsrunden træner den dialog, der typisk opstår mellem dig og eksaminator eller censor.

Skriv de spørgsmål ned, du ikke kunne svare på, og svar på dem igen senere uden noter. Bliver du nervøs af selve situationen, så øv den flere gange i stedet for at læse mere. Teknikker til nerverne på dagen står i eksamensangst: konkrete teknikker der hjælper.

Hvilke fejl koster point?

Fejlene herunder følger direkte af reglerne og vejledningerne ovenfor.

• At skrive synopsen som en færdig opgave. SDU-vejledningen skriver, at synopsen ikke er en opgave og ikke må være lukket, fordi den skal lægge op til den mundtlige del.
• At bruge alle pointer i synopsen. AU Studypedia råder dig til at gemme væsentlige pointer til præsentationen. Står alt på skrift, har oplægget intet nyt at komme med.
• At læse op. AU Studypedia råder dig til at tale formuleringerne frem, så du ikke ender med at læse op fra papiret.
• At kun læse synopsens emne. Eksaminator skal på statskundskab på KU eksaminere i hele pensum, og på CBS kan dialogen udvides til andre emner.
• At tage noter med, du ikke må. På statskundskab på KU må der ikke være tilføjet bemærkninger i synopsen eller dispositionen, og på Kriminologi på SDU er der ingen hjælpemidler ved den mundtlige eksamen.
• At misse afleveringen. På Forvaltningsret på KU og på de to CBS-kurser er rettidig aflevering en forudsætning for at gå til den mundtlige prøve.
• At gætte på et spørgsmål, du ikke forstår. Bed eksaminator eller censor spørge på en anden måde. AU Studypedia kalder det "helt legalt".

Hvor Notibo passer ind

AU Studypedia råder dig til at optage dig selv, når du øver oplægget, og når det kun er dig, der taler, kræver det ingen andres tilladelse. Notibo optager på computeren og giver dig en transskription og strukturerede noter af dit eget oplæg på det sprog, du taler. Så kan du læse, om du nåede det, du ville, hvor du gentog dig selv, og om dagsordenen til sidst blev sagt tydeligt. Øver I prøveeksamen i studiegruppen, gælder det samme som ved alle andre optagelser: spørg de andre først.

Den anden halvdel af forberedelsen er pensum. Notibo laver PDF-, PPTX- og DOCX-filer om til noter og flashcards med spaced repetition, så slides og tekster bliver til spørgsmål, du kan øve i ugerne før eksamen. Hvordan kortene gentages, står på flashcards. Du kan prøve Pro gratis i 14 dage uden betalingskort, med 240 minutters optagelse. Derefter giver gratisplanen 30 minutters optagelse om måneden. Pro koster 79 kr. om måneden eller 699 kr. om året.