Noter i forelæsning, holdtimer, laboratorium og klinik

Noternes form bør passe til opgaven. Til en forelæsning har du brug for argumenter og forklaringer. Til en holdtime er rettelser til dine egne løsninger nyttige. I laboratoriet dokumenterer du handlinger og observationer, mens en praktiknote skal støtte læring og følge stedets regler om fortrolighed.

Brug skemaet nedenfor til at vælge, hvad du vil kunne finde igen efter undervisningen. Det er forslag til arbejdsformer, ikke syv obligatoriske notesbøger.

Hvilke rum underviser en dansk uddannelse i?

På KU's økonomiuddannelse veksler undervisningen mellem forelæsninger med cirka 250 studerende og hold med cirka 35. Første år har cirka 21 til 24 undervisningstimer om ugen. Det er et konkret eksempel på, hvorfor samme notestruktur ikke nødvendigvis passer til alle timer.

DTU beskriver hold på 30 til 40 studerende, større forelæsninger, laboratoriearbejde og grupperegning med støtte fra en hjælpelærer. Den praktiske aktivitet afgør, hvad du skal dokumentere.

På CBS er udgangspunktet cirka 37 timers studiearbejde om ugen og i gennemsnit 12 til 14 undervisningstimer. Øvelsesholdene kan arbejde med cases og beregningsopgaver. Resten af arbejdet omfatter blandt andet forberedelse og projekter; det er ikke én fast kvote til læsning.

Læg dertil laboratoriet, hvis du læser naturvidenskab eller teknik, klinikken eller praktikken, hvis du læser medicin, sygepleje, pædagogik eller til lærer, og projektvejledningen, som næsten alle har.

Åbn dit skema, og tæl de timer, der ikke er forelæsninger. Vælg en passende notetype til de aktiviteter, du faktisk har.

Forelæsningen: hvad skriver du, når du ikke kan skrive alt?

AU Studypedias handout foreslår at forberede spørgsmål til materialet før forelæsningen. Start med det, du ikke kan forklare efter læsningen, og se efter svaret i undervisningen.

Beslut, hvad du skriver, før den begynder

Hvis du har adgang til slides, så brug noterne til de forklaringer og mellemregninger, de ikke indeholder.

• Skelettet. Afsnittene, og det spørgsmål hvert afsnit svarer på.
• Det der blev sagt, men ikke står på slidet. Forbeholdet, sidebemærkningen, ræsonnementet mellem to punkter. Det kan være sværere at finde bagefter.
• Regneeksempler i fuld længde. Også de trin, der så oplagte ud, mens du kiggede på dem.
• Et mærke i margenen ved alt, du ikke fulgte med i. Så kommer du videre i stedet for at gå i stå på én linje.

AU's handout foreslår, at du strukturerer noterne efter Cornell-metoden og gerne tager visuelle noter. AU Studypedias side om noteskrivning beskriver metoden som feltinddelte noter, hvor du "stiller spørgsmål, sammenfatter emnet og arbejder aktivt med stoffet". Den findes forklaret med eksempel i artiklen om Cornell-metoden. Den kan bruges til at bearbejde undervisningsstof, men erstatter ikke en foreskrevet labjournal eller klinisk dokumentation.

SDU's studie- og trivselsvejledning giver det praktiske råd til selve timen: brug "forkortelser og symboler, som du på forhånd ved hvad betyder", og tag stikordsnoter, som du udarbejder senere. Korte, præcise noter er vigtigere end lange.

Inden for et døgn

Handoutet foreslår fem minutters opsummering af hovedpointer og ubesvarede spørgsmål. Det nævner tre til fem pointer som et muligt omfang, ikke som en fast regel for alle forelæsninger. Brug spørgsmålene til at vælge, hvad du skal genlæse eller drøfte i studiegruppen.

Afsæt tid samme dag eller snarest efter. Læs siden én gang. Gør hvert margenmærke til et spørgsmål, du enten kan svare på eller ikke kan. Dem, du ikke kan, tager du med til holdtimen. Det kan gøre de fem noteteknikker, der virker, til noget andet end en pæn side.

Holdtimen og øvelsestimen: hvad skriver du, når du selv er stoffet?

I en holdtime kan du bruge diskussionen og opgaveregningen til at undersøge det, du ikke forstod ved forelæsningen. Tag derfor dine egne løsningsforsøg med, så rettelserne får en sammenhæng.

Forbered spørgsmål, ikke referater. Kom med de to spørgsmål, forelæsningen efterlod, skrevet ned, så du har noget at sige i de første ti minutter frem for de sidste to. Brug instruktorens feedback til at undersøge netop de trin, du var i tvivl om.

Det, der skal på siden

• Opgaven, og hvor dit svar afveg fra instruktorens. Skriv det som et par: hvad jeg skrev, hvad det skulle have været. Et forkert svar rettet foran dig viser, hvor grænsen for begrebet går.
• Begrundelsen for løsningen. Bevar præcise fagtermer, men skriv også din egen forklaring på, hvorfor trinnet er nødvendigt.
• Det, en medstuderende sagde, som du ikke selv ville have tænkt på. Markér, hvad eksemplet ændrede i din forståelse.
• Præciseringer om eksamen, med dato. Sammenhold dem med den officielle prøvebeskrivelse, og spørg om afklaring, hvis oplysningerne ser ud til at være modstridende.

Så stop. Du transskriberer ikke instruktoren. Lad der være plads til rettelser og suppleringer.

Før en løbende liste over dine egne gentagne fejl gennem semestret. Brug listen til at vælge målrettede øvelser før eksamen.

Studiegruppen og læsegruppen: hvad skriver I, når ingen underviser?

På KU's engelskuddannelse bliver førsteårsstuderende tilknyttet en læsegruppe på første semester. Den kan bruges til fælles forberedelse og til at undersøge svære passager i teksterne.

Gruppen har ingen underviser, så noten har en anden opgave. Den skal fange to ting.

1. Det spørgsmål, ingen i gruppen kunne svare på. Skriv det øverst. Det er det, en af jer stiller i holdtimen.
2. Uenigheden. Når to i gruppen forstår et begreb forskelligt, så skriv begge udgaver ned, ikke den I stemte om. Undersøg i materialet, om der er en fejl, forskellige forudsætninger eller flere forsvarlige fortolkninger.

Brug også gruppen til aktiv genkaldelse: én i gruppen stiller spørgsmål fra sidste uges noter, de andre svarer med lukkede bøger, og den, der har en flashcard-stak, kører den.

Laboratoriet: hvad skal stå i labjournalen?

I laboratoriet skal journalen dokumentere arbejdet, så forsøgets forløb og resultater kan efterprøves. Følg det format, kurset eller laboratoriet kræver.

DTU Fødevareinstituttets projektvejledning fremhæver præcis dokumentation under forsøget: fremgangsmåde, rækkefølge og observationer, også detaljer der først viser sig nyttige senere. Gæt ikke manglende oplysninger, når rapporten skal skrives.

AU's Institut for Kemi kræver, at laboratoriejournalen dokumenterer både planlægning, sikkerhedsvurdering, handlinger og resultater. Sæt dig ind i laboratoriets sikkerhedsregler og få den nødvendige instruktion, før arbejdet begynder.

På KU's Proteinvidenskab og enzymteknologi i 2026/27 skal journaler og rapporter godkendes, og mindst 80 procent af øvelsestimerne skal være gennemført, før den studerende kan gå til eksamen. Der gives feedback på journal og rapport. Det er eksamensforudsætninger; siden angiver ikke, at journalen får en selvstændig karakter. Kontroller kravene på dit eget kursus.

Den tre-kolonne-note ved bordet

Hvis formatet er frit, kan du prøve tre kolonner. Det er et praktisk forslag, ikke et journalformat foreskrevet af universiteterne.

1. Det, forskriften siger, du skal gøre. Henvis til øvelsesvejledningen med sidetal i stedet for at skrive den af. Sikkerhedsvurderingen, AU kræver, hører til her, før du starter.
2. Det, du faktisk gjorde. Afvigelser, det reagens du byttede, det instrument der skulle kalibreres igen, og din grund til hver ændring, skrevet ind mens det sker. Bevar rækkefølgen og begrundelserne.
3. Det, du observerede, med enheder og tidspunkter. Hele sætninger om alt det mærkelige. Filnavne og placering for alt, computeren registrerede. Notér også senere observationer.

Kolonne to er vigtig, fordi metodeafsnittet skal beskrive det forsøg, der skete, og ikke det, der var planlagt. Kolonne tre giver materiale til rapportens diskussion, også om observationer du ellers kunne glemme.

Rapporten skriver du senere. Det, du gør samme dag, er at tjekke journalen med ét spørgsmål: kunne jeg skrive en hel rapport ud fra det her? Så taster du de rå tal ind i et regneark, mens du stadig kan læse din egen håndskrift, og noterer hvilken observation i kolonne tre du endnu ikke kan forklare. Den uforklarede observation er et spørgsmål, du skal undersøge før rapportens diskussion.

Følg laboratoriets regler om telefoner og andet udstyr; en optagelse erstatter ikke journalen.

Klinik og praktik: noter uden private personoplysninger

Afklar med vejlederen, hvad du skal dokumentere, og hvor det må opbevares. Private læringsnoter er noget andet end journalføring i et godkendt system.

Sundhedslovens § 40 om tavshedspligt omfatter også studerende, som deltager i patientbehandling uden at være medhjælp. Styrelsen for Patientsikkerhed gennemgår reglerne om fortrolighed og videregivelse. Samtykke er udgangspunktet, men loven indeholder også undtagelser; afklar konkrete situationer med praktikstedet.

For private studienoter er en praktisk regel at beskrive det faglige spørgsmål uden identificerbare patientoplysninger. At fjerne navnet er ikke altid nok: dato, sjælden diagnose og en særlig hændelse kan tilsammen afsløre personen. Upload ikke sådant materiale til Notibo.

KP's praktikhåndbog for læreruddannelsen fra februar 2026 kræver aftale med skolen og samtykke til praktikoptagelser. Den kræver også brug af Kaltura Capture på video.kp.dk. En aftale om optagelse giver derfor ikke fri adgang til at vælge en privat app. Fortrolige oplysninger fra praktiklæreren må kun indgå i arbejder, andre kan tilgå, når personer og skole ikke kan genkendes.

UCN's håndbog for pædagogpraktik fra august 2026 beskriver samtykke, sikker opbevaring og sletning for materiale til portfolio og praktikprøve. Ved børn under 15 kræver håndbogen samtykke fra forældre eller værge. Den anbefaler UCN's egne systemer til opbevaring. Følg din egen institutions anvisninger.

En kort læringsrefleksion

Skriv tre ting: det faglige problem, din handling og det spørgsmål, du vil drøfte med vejlederen. Et tænkt eksempel fra skolepraktik kunne være: En instruktion gav anledning til mange afklarende spørgsmål; næste gang vil jeg dele den i mindre trin og kontrollere forståelsen før opgaven.

Eksemplet beskriver en undervisningsbeslutning uden at registrere en bestemt elev. Aftal format og opbevaring med vejlederen, og del kun det materiale, du har tilladelse til at dele.

Case-undervisning: hvad skriver du, når argumentet er stoffet?

Jura-, CBS- og psykologistuderende møder casen i stedet for tavlen. CBS' side om case-baseret undervisning beskriver formen: underviseren er facilitator snarere end forelæser, de studerende "deltager aktivt i reelle eller hypotetiske problemsituationer", og arbejdet består af fire opgaver: genkende og forklare problemerne, identificere og vurdere valgmuligheder, foreslå og argumentere for løsninger, og forudsige handlingers effekter. Formatet kan være rollespil, debat eller jigsaw.

Det ændrer noten. I forelæsningen modtager du en position. I casen kan du undersøge, hvordan forskellige forudsætninger fører til forskellige løsninger. Et flertal på holdet er ikke i sig selv et fagligt facit.

1. Før. Én side: din analyse af casen, dit forslag, og det svageste led i kæden. Notér, hvilke forudsætninger forslaget afhænger af.
2. Under. Skriv det argument ned, der ændrede holdets holdning, i den form det blev sagt. Notér både underviserens spørgsmål og de begrundelser, der afklarer det. Spørgsmålene kan hjælpe dig med at øve begrundelserne.
3. Inden for et døgn. Skriv dit forslag om, så det holder til de indvendinger, der kom. Hvis det ikke holder, så forklar, hvorfor du må vælge en anden løsning.

For jurastuderende er dommen casen. Skriv faktum, spørgsmålet, resultatet og de præmisser, retten lagde vægt på, hver for sig. Det er de fire ting, du skal kunne genkende i en ny sag.

Projektvejledningen: hvad skriver du, når det er jeres tekst, der diskuteres?

Efter et vejledermøde kan gruppen huske anbefalingerne forskelligt. Et kort referat gør det lettere at afklare, hvad I skal arbejde videre med.

Én skriver, de andre taler, og I skifter hver gang. Det, der skal ned, er vejlederens kommentar til problemformuleringen, så præcist som muligt, det I lovede at ændre, med navn og dato, og den ene sætning I ikke forstod, som I spørger om, før mødet slutter. Skriv referatet samme dag, og send det til vejlederen. Hele metoden, sammen med gruppekontrakt og beslutningslog, står i artiklen om gruppearbejde og projekter på danske universiteter.

Hvordan samler du syv notesbøger til ét fag?

Semestret giver ikke plads til at ordne det til sidst. Eksamensperioden skal betjene alle fag på én gang, og at forlige syv slags noter i den uge er ikke en plan.

Ugesiden

Gør det ugentligt i stedet. Start med én oversigt per fag og tilpas tidsforbruget.

• Forelæsningens argument i tre sætninger. Hvis det kræver mere plads, så brug den, og markér eventuelle uklarheder.
• Holdtimens rettelse, du ikke så komme. Og mønstret, den hører til på din liste over gentagne fejl.
• Labobservationen, du ikke kan forklare. Eller praktikspørgsmålet til skolen, eller caseargumentet, du ikke kunne svare på.
• Det, studiegruppen var uenig om. Begge udgaver.
• De åbne spørgsmål. Bæres videre, indtil de er væk.

Skriv oversigten i dine egne ord og med henvisning til materialet, så du kan kontrollere forklaringerne senere. Gør de åbne spørgsmål til kort, og begynd på spaced repetition løbende gennem semestret.

Kan du optage noget af det?

Afklar tilladelsen for den konkrete situation. Guiden til optagelse i Danmark gennemgår undervisningsreglerne. Ved vejledning eller en studiegruppe skal deltagerne kende formålet og den eventuelle AI-behandling. En tilladelse til at optage er ikke automatisk en tilladelse til at uploade.

I klinik, skolepraktik og laboratorier gælder også stedets regler og sikkerhedskrav. Brug aldrig Notibo til patientoplysninger eller identificerbare oplysninger om børn eller borgere fra praktikken. Afklar en eventuel institutionel optagelsesopgave med vejlederen, før du indsamler noget.

Arbejd videre med et konkret noteproblem

Hvis undervisningen foregår på engelsk, kan du bruge en tosproget notestruktur til engelske forelæsninger, hvor fagbegreb, forklaring og eksempel står hver for sig. Efter et vejledermøde hjælper guiden til feedback fra specialevejlederen dig med at omsætte kommentarerne til konkrete rettelser og afklaringer.

Hvor Notibo passer ind

Når både optagelse og AI-behandling er tilladt, kan Notibo lave en transskription og strukturerede noter fra mikrofonen eller en uploadet lydfil. Pro giver også flashcards fra optagelser og spaced repetition. PDF, PPTX og DOCX kan blive til noter og flashcards, når du har ret til at uploade materialet. Brug det eksempelvis til en offentlig øvelsesvejledning, ikke til patientoplysninger eller identificerbare oplysninger fra praktikken.

Du kan prøve Pro i 14 dage uden betalingskort med 240 minutters optagelse. Derefter giver gratisplanen 30 minutters optagelse og fem dokumenter om måneden. Pro koster 79 kr. om måneden eller 699 kr. om året. Dokumentgrænsen er 20 MB på Free og 50 MB på Pro; lyd-upload har en grænse på 50 MiB.

Kontroller AI-noterne mod materialet. De erstatter hverken dine observationer, labjournalen eller de faglige valg i en case. Mere om optagelsessiden står under forelæsningsnoter.