Sådan fungerer eksamen på danske universiteter

Kort svar først: en dansk bacheloruddannelse bedømmes kursus for kursus. Du skal samle 60 ECTS om året, hvert kursus har sin egen prøve, og prøveformen står i studieordningen og kursusbeskrivelsen. Du består med 02 eller derover på 7-trinsskalaen, og du har tre forsøg per prøve. Dumper du, ligger reeksamen typisk i februar eller august, og de fleste steder skal du selv tilmelde dig den. Klagefristen er to uger. Alt det står i regler, du kan slå op nu, og det er den bedste eksamensforberedelse, du kan lave i september.

Hver regel nedenfor er hentet fra en navngivet side hos et navngivet universitet. Reglerne ligner hinanden, fordi de bygger på den samme bekendtgørelse, men detaljerne afviger, og det er detaljerne, der koster et prøveforsøg.

Hvad bestemmer, hvordan du bliver bedømt?

Tre dokumenter. Du skal kende dem alle tre.

• Eksamensbekendtgørelsen. Københavns Universitets fælles regler henviser til den som bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser. Sammen med uddannelsesbekendtgørelsen, nr. 2285 af samme dato, sætter den rammerne for alle universiteter: prøveforsøg, censur, klager og sygdom. Den gældende udgave ligger på retsinformation.dk. Læs den ikke fra ende til anden, men vid at den findes, for det er den, dit universitets regler henviser til, når de siger nej.
• Studieordningen. Det er dit juridiske grundlag. Den fastlægger kurserne, deres ECTS, læringsmålene, prøveformerne og de krav, du skal opfylde for at fortsætte. AAU's eksamensordning siger det tørt: forudsætninger for deltagelse i en bestemt prøve skal fremgå af studieordningen. Det samme gælder hjælpemidler, hvis de ikke står i kursusbeskrivelsen.
• Kursusbeskrivelsen. Her står den konkrete prøve: skriftlig stedprøve, mundtlig prøve, aflevering, løbende bedømmelse, og hvilke hjælpemidler der er tilladt. På KU SCIENCE henviser eksamensdatoskemaet direkte til kurser.ku.dk for prøveformen.

Studieordningen er det dokument, der bestemmer alt. Find din i uge 1, og læs afsnittet om prøver, førsteårsprøve og maksimal studietid. Det tager en time, og det er den time, der afgør, om du kender reglerne, før du får brug for dem.

ECTS: 60 om året

Et studieår er 60 ECTS, 30 per semester. KU beskriver studieåret som 60 ECTS, uanset om fakultetet kører semestre eller blokke. Et kursus på 7,5 ECTS er en ottendedel af dit år, og et på 15 ECTS er en fjerdedel. Fordel din tid efter det, ikke efter hvor mange forelæsninger kurset har.

Hvordan virker 7-trinsskalaen?

Skalaen har syv trin, fem beståede og to dumpede. Uddannelses- og Forskningsstyrelsens side om karakterskalaer sætter dem op sådan:

02 er bestået. Undervisningsministeriets beskrivelse af karaktererne kalder 02 den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål, og 12 den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål.

Læg mærke til ordet mål. Karakteren måler, hvor stor en del af fagets læringsmål du opfylder. Ikke hvor meget du har læst, og ikke hvor godt du klarede dig i forhold til de andre. Det er derfor, læringsmålene i kursusbeskrivelsen er det vigtigste stykke eksamenslæsning, du har.

Bestået eller ikke bestået

Ikke alle prøver får en karakter. Nogle bedømmes bestået eller ikke bestået. AAU's eksamensordning fastslår, at prøveformer baseret på undervisningsdeltagelse eller anden aktiv deltagelse bedømmes med bestået eller ikke bestået. Reglen om tre prøveforsøg gælder også her, og du kan ikke tage en bestået prøve om for at få en karakter.

Hvor mange prøveforsøg har du?

Tre. Det er den regel, der oftest overrasker nye studerende, fordi gymnasiet ikke havde nogen grænse.

• DTU skriver, at du har ret til tre prøveforsøg i hvert kursus eller projekt.
• AAU siger i sin eksamensordning: "En studerende har ret til i alt 3 prøveforsøg. Studienævnet kan, efter ansøgning, tillade yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold." Og videre, at studieegnethed ikke må indgå i vurderingen. Bruger du alle tre, bringer instituttet din indskrivning til ophør.
• SDU giver tre forsøg per kursus og lader dig søge studienævnet om et fjerde, hvis du kan dokumentere usædvanlige forhold.
• KU giver tre prøveforsøg i hvert kursus, og KU's studenterambassadør minder om, at du mister de resterende forsøg, hvis du overskrider den maksimale studietid eller dumper førsteårsprøven uden dispensation.

Hvad tæller som et forsøg? Mere, end du tror. KU's fælles regler siger, at hvis den studerende ikke deltager i en tilmeldt prøve, betragtes det som et brugt prøveforsøg, medmindre der foreligger usædvanlige forhold. AAU registrerer dig som udeblevet, hvilket tæller som et prøveforsøg, og det samme sker, hvis du afleverer for sent eller ikke opfylder formkravene til en skriftlig aflevering. DTU registrerer Ej mødt, EM, hvis du ikke afleverer bachelorprojektet til tiden, og det bruger et forsøg.

Dispensation

Et fjerde forsøg findes, men det er ikke en rettighed. Alle fire universiteter bruger den samme formulering: usædvanlige forhold, dokumenteret. Sygdom med lægeerklæring, dødsfald i familien, den slags. At faget var svært, eller at du havde travlt, er ikke usædvanlige forhold. AAU's vejledning til datalogistuderende anbefaler, at du inden tredje forsøg laver en handlingsplan med studievejledningen og så vidt muligt følger kurset igen, fordi det vejer tungt, hvis du senere skal søge om et fjerde.

Hvornår er reeksamen, og skal du selv tilmelde dig?

Det danske studieår har to eksamensterminer, og hver termin har sin reeksamen. AAU's eksamensordning stiller det op i en tabel: sommereksamen i maj og juni med reeksamen i august, vintereksamen i december og januar med reeksamen i februar. Reeksamen afholdes tidligst to uger efter, at du har fået bedømmelsen af den ordinære prøve.

Men tilmeldingen er forskellig fra sted til sted, og det er her, folk falder igennem.

Detaljerne bag tabellen:

• KU. KU's fælles regler siger, at den studerende bliver administrativt tilmeldt det 1. prøveforsøg i tilknytning til undervisningstilmeldingen, og at den studerende selv er ansvarlig for tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg inden for de fastsatte tilmeldingsfrister. På uddannelser med semesterstruktur udbydes omprøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. På uddannelser med blokstruktur udbydes den senest 6 måneder efter den ordinære prøve. KU SCIENCE's eksamensdatoskema viser det i praksis: blok 1-kurser med eksamen 2. til 6. november 2026 har reeksamen 3. til 5. februar 2027.
• DTU. Alle kursustilmeldinger overføres automatisk til eksamenstilmeldinger, når afmeldingsfristen for kurset er passeret. Dumper du, skal du selv tilmelde dig næste forsøg, medmindre du følger undervisningen igen. Og DTU's reeksamen ligger anderledes end de andres: efterårskurser med eksamen i december reeksamineres i maj, og forårskurser med eksamen i maj reeksamineres i august.
• SDU. Tilmeldingen til reeksamen er bindende, og den sker i studenterselvbetjeningen 1. til 20. januar for reeksamen i februar og 1. til 20. juni for reeksamen i august. Har du meldt dig til, kan du ikke melde fra igen. Det gælder både, hvis du dumpede, og hvis du var syg.
• AAU. Eksamensordningen: "Studerende, der har deltaget i, men ikke bestået den ordinære prøve, skal selv tilmelde sig reeksamen." Undtagelsen er specialet, hvor universitetet tilmelder dig. Tilmeldingen skal ske senest kl. 12 fem hverdage før prøven.

Den praktiske regel: får du en dumpekarakter i januar, så åbn selvbetjeningen samme dag. På SDU er vinduet kun tyve dage.

Hvilke prøveformer findes der?

Kursusbeskrivelsen bruger et ordforråd, du skal kunne læse, for det ændrer, hvad forberedelse betyder.

• Skriftlig stedprøve. En prøve i et lokale på en fast dag. KU SCIENCE's eksamensdatoskema skriver, at en skriftlig prøve for alle studerende altid finder sted samme dag. Nogle er markeret ITX, KU's betegnelse for prøver på computer.
• Med eller uden hjælpemidler. CBS' studieadministrative regler siger, at det ved skriftlige stedprøver ikke er tilladt at medbringe hjælpemidler, heller ikke elektroniske, ud over dem, der er nævnt som tilladte i kursusbeskrivelsen. SDU kræver, at digitale enheder med netadgang kører Exam Monitor, og regner internet, fildeling og sociale medier under prøven som snyd.
• Mundtlig prøve. Ofte over en eller flere dage. KU SCIENCE oplyser senest 7 dage før, hvor og hvornår du skal op. Der findes mundtlige prøver med forberedelse, hvor du trækker et spørgsmål og får forberedelsestid, og uden, hvor du eksamineres direkte. AAU's eksamensordning fastslår, at ved mundtlige prøver med forberedelse begynder prøven, når materialet udleveres. Det vil sige, at sygdom skal meldes før det tidspunkt.
• Mundtlig prøve på baggrund af aflevering. En skriftlig opgave, som du forsvarer mundtligt. KU SCIENCE's skema har mange af dem: afleveringen i uge 3, eksaminationen 25. til 26. januar 2027.
• Skriftlig aflevering. En opgave med en frist. KU SCIENCE: står der en konkret dato, er det afleveringsdatoen, og du kan se den i Digital Eksamen senest 7 dage før. AAU: manglende rettidig aflevering betyder, at du har brugt et eksamensforsøg.
• Løbende bedømmelse. Bedømmelse gennem semesteret ud fra afleveringer, opgaver eller deltagelse.

Bachelorprojektet

Bachelorprojektet er en aflevering med de samme regler som alle andre og et par ekstra. På KU's humanistiske fakultet er det 15 ECTS og skrives på uddannelsens 3. år. På DTU kan det være 15, 17,5 eller 20 ECTS, et projekt på 15 ECTS er normeret til ni ugers fuldtidsstudium, det kan skrives i grupper på op til fire, og den mundtlige eksamination skal ligge senest ti arbejdsdage efter afleveringsfristen. Afleverer du ikke til tiden, får du registreringen Ej mødt og har brugt et forsøg.

Hvad gør du, hvis du bliver syg?

Sygemeld dig med det samme, og skaf dokumentation. Det er de to ting, universiteterne er enige om. Fristerne er forskellige.

• AAU. En lægeerklæring kan i almindelighed kun accepteres, hvis du har konsulteret lægen senest på selve eksamensdagen. Erklæringen skal afleveres til studiesekretæren senest to uger efter prøven. Så registreres du som syg, og udeblivelsen tæller ikke som et prøveforsøg. Du betaler selv for erklæringen, og du skal selv tilmelde dig sygeeksamen.
• DTU. Du skal inden 14 dage efter eksamensdatoen indsende dokumentation for sygdom til studieadministrationen. Registreringen syg tæller ikke som et forsøg. Men: vælger du trods sygdom at gennemføre og aflevere, tæller forsøget, og det kan ikke annulleres.
• CBS. Lægeerklæringen skal dække eksamenstidspunktet og indsendes hurtigst muligt og senest 8 dage efter eksamen.
• KU. Sygemeld dig straks hos dit fakultet eller institut. Krav og frister varierer mellem fakulteterne. Ved opgaver over flere dage søger du dispensation til at udskyde fristen med det antal dage, du var syg.

Sygeeksamen afholdes som regel sammen med reeksamen, det vil sige i februar eller august. Er du syg til vintereksamen, er du altså først til prøve igen i februar.

Hvordan klager du over en karakter?

Fristen er to uger, og den regnes fra bedømmelsen er meddelt. KU's samfundsvidenskabelige fakultet: klagefristen er 2 uger, efter at bedømmelsen er blevet meddelt. DTU: fristen for at klage over en eksamen er to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, og dagene fra 24. december til 1. januar tæller ikke med. AAU's klagevejledning: to uger fra den dag, du har modtaget afgørelsen. SDU: 14 dage efter offentliggørelsen.

Læs så, hvad en klage kan føre til, før du skriver den. KU SAMF stiller det op: fakultetet kan tilbyde ombedømmelse af en skriftlig opgave, tilbyde omprøve, kombinere de to, eller afvise klagen. Fakultetet kan ikke selv ændre en karakter. Ombedømmelse og omprøve sker altid ved nye bedømmere, og resultatet kan være en karakter, der er lavere end den oprindelige. Får du et tilbud, har du to uger til at tage imod det. DTU skriver det samme: en ny bedømmelse eller en ny eksamen kan medføre en lavere karakter.

Bliver klagen afvist, kan du anke til et ankenævn. På KU SAMF er fristen igen to uger, og nævnet består af to censorer, en underviser og en studerende. Bedømmerne har to uger til at svare på din klage, og juli tæller ikke med, så en klage over sommereksamen er sjældent afgjort før september. Både SDU og AAU gør opmærksom på, at du kan gå til reeksamen, mens klagen behandles, og SDU anbefaler, at du gør det, så du ikke taber et semester på at vente.

Hvad er eksamenssnyd, og hvad med AI?

AAU's eksamensordning definerer det: at skaffe sig eller give en anden uretmæssig hjælp, at bruge ikke tilladte hjælpemidler, at bruge forfalskede data eller udgive en andens arbejde for sit eget, det vil sige plagiering. Også at fortsætte besvarelsen, efter prøven er slut, og at lade sit udstyr kommunikere med udstyr, der er prøven uvedkommende. Sanktionerne på AAU går fra skriftlig advarsel over bortvisning fra prøven til tidsbegrænset eller permanent bortvisning fra universitetet. SDU's konsekvenser ved eksamenssnyd er trinvise: første gang en advarsel og afvisning af den gennemførte eksamen, anden gang midlertidig bortvisning, tredje gang permanent. Men uautoriseret brug af kunstig intelligens og omfattende plagiat er skærpende, og kan give bortvisning første gang.

Reglerne om generativ AI er nye og ikke ens.

• KU. Fra efteråret 2025 er generativ AI tilladt ved alle eksamensformer, inklusive hjemmeopgaver, bachelorprojekter og specialer, hvor der i kursusbeskrivelsen står alle hjælpemidler tilladt. Den er kun forbudt, hvis det står eksplicit. Studienævnene kan kræve en deklaration af, hvordan du har brugt den. KU bruger ikke AI-detektorer, fordi de er upålidelige. Og en sætning, du skal huske: "Det er ikke nødvendigt at bevise en intention om at begå akademisk uredelighed. Studerende har ansvar for at overholde reglerne, og uagtsom overtrædelse behandles på samme måde som forsætlige overtrædelser."
• AAU. Det er ikke tilladt at bruge AI-værktøjer til at generere svar under kursuseksamen, medmindre alle hjælpemidler er tilladt, eller AI står på listen over tilladte. I projektarbejde må du bruge dem, men skal dokumentere hvilke og hvordan i rapporten, og du må ikke generere svar under selve den mundtlige projekteksamen. Reglerne gælder fra vintereksamen 2024/25.

Fællesnævneren: læs hjælpemiddelreglen i kursusbeskrivelsen, og antag ikke noget.

Hvad kræves der for at fortsætte på studiet?

Ud over at bestå de enkelte prøver er der to slags krav til tempoet.

• Førsteårsprøven. KU: du skal inden udgangen af første studieår have bestået prøver på i alt 15 ECTS for at fortsætte, og fakulteterne fastsætter førsteårsprøven i studieordningerne. På KU SCIENCE omfatter den 45 ECTS ud af de 60 obligatoriske på første år. DTU: inden udgangen af første studieår skal du have bestået minimum 30 ECTS. Aarhus Universitet afskaffede sit krav om 45 ECTS om året den 1. februar 2021, men førsteårsprøven og den maksimale studietid gælder stadig.
• Maksimal studietid. KU: normeret tid plus 1 år for bacheloruddannelser. DTU: normeret tid plus 2 år. AU: normeret tid plus 6 måneder. Overskrider du den, udskrives du, medmindre du får dispensation.

Oveni ligger SU-reglen, som er den samme overalt: bliver du mere end 6 måneder, det vil sige 30 ECTS, forsinket, stopper SU'en. Det er ikke universitetets regel, men den rammer hårdere end de fleste af dem. Hele kalenderen med eksamensperioder, reeksamen og SU-kontrol er i planlæg dit studie efter det danske studieår.

Hvordan forbereder du dig på det her?

Når du ser systemet, følger planen af sig selv.

1. Læs læringsmålene først. Karakteren måler opfyldelse af fagets mål. Kursusbeskrivelsen lister målene. Skriv hvert mål om til et spørgsmål, og du har skelettet til eksamen.
2. Find gamle eksamenssæt i uge 3. Ikke for at løse dem, men for at se, hvad der bliver spurgt om, og i hvilken form. Prøveformen står i kursusbeskrivelsen, og sættet viser, hvad den betyder i praksis.
3. Lav spørgsmål af hver uges forelæsninger samme uge. At svare uden at kigge er aktiv genkaldelse. At gentage spørgsmålene med voksende mellemrum er spaced repetition. Det er de to teknikker, der har mest evidens bag sig, og de virker kun, hvis de kører i undervisningsugerne.
4. Vægt tiden efter ECTS. 15 ECTS er dobbelt så meget som 7,5. Giv kurset dobbelt så meget tid, uanset skemaet.
5. Tjek prøveformen, før du læser. Til en skriftlig stedprøve uden hjælpemidler skal du kunne huske. Til en aflevering eller en prøve med alle hjælpemidler skal du kunne anvende og argumentere, og du skal kunne det hurtigt. Det er to forskellige slags forberedelse.
6. Brug de sidste tre uger på kontrol. Gamle sæt på tid, ikke første gennemlæsning. Planen uge for uge står i eksamensforberedelse: en plan der virker de sidste 3 uger.
7. Kend dine frister. Klage: to uger. Lægeerklæring: to uger på AAU og DTU, otte dage på CBS. Reeksamen på SDU: 1. til 20. januar eller juni. Skriv dem i kalenderen i uge 1.

Hvad gør du med et semesters forelæsningsoptagelser?

Hvor du har underviserens tilladelse til at optage, sidder mange i december med 40 timers lyd og ingen vej ind i det. Reglerne for tilladelse står i optag forelæsninger i Danmark. Har du dem, gælder tre ting.

• Lyt ikke igen. Fyrre timers lyd er en uges læsetid brugt passivt.
• Arbejd fra transskription eller noter. Læs, skriv de tre eller fire spørgsmål, forelæsningen svarer på, og luk filen.
• Prioritér efter ECTS og prøveform. Kurset på 15 ECTS med skriftlig stedprøve uden hjælpemidler først. Kurset med løbende bedømmelse er allerede halvt afgjort.

Hvor Notibo passer ind

Det svage led i alt det her er forelæsningen selv. Du kan ikke lave ugentlig genkaldelse på noter, du aldrig fik taget. Notibo optager en forelæsning, eller tager en uploadet lydfil, og giver dig transskription, strukturerede noter og flashcards med spaced repetition, så spørgsmålene i uge 12 kommer fra det, der faktisk blev sagt i uge 2. Den laver også PDF, PPTX og DOCX om til noter og flashcards, hvilket dækker slides og pensum. Den virker på 89 sprog, og dansk er fuldt understøttet. Den gratis plan giver 30 minutters optagelse om måneden. Pro koster 9,99 euro om måneden med syv dages prøveperiode på månedsplanen, eller 99,99 euro om året, og du betaler i euro med det lokale beløb vist ved betaling. Upload er begrænset til 50 MB, og lange optagelser deles i 30-minutters filer på telefonen og samles til én transskription. Filer lagres i EU hos Supabase i Frankfurt, mens transskription og AI-noter kører hos amerikanske processorer under standardkontraktbestemmelser. At optage kræver underviserens tilladelse, så spørg først.