Overgangen til universitetet kræver især, at du får styr på arbejdet mellem undervisningstimerne. Du har allerede erfaring med læsning, opgaver og kildehenvisninger fra gymnasiet. Den erfaring er brugbar. Nu skal du tilpasse den til nye fag, flere selvstændige valg og frister, du selv skal holde øje med.
Føles første semester sværere end ventet, så begynd med at undersøge, hvor arbejdet går i stå. Artiklen handler om, hvad der konkret ændrer sig, uanset om du kommer fra stx, hhx, htx, hf eller eux, og hvad du gør ved det i dit første semester.
Hvor mange timer om ugen er en bacheloruddannelse?
Universitetets skema viser ikke nødvendigvis hele arbejdsugen. Læsning, øvelser, rapporter og gruppemøder skal også have plads.
På universitetet er et studieår 60 ECTS, og det regnes som fuld tid. Hvor meget af den tid der er undervisning, afhænger af studiet, og universiteterne offentliggør det selv.
- Aarhus Universitet, Arts. Fakultetets kvalitetsside fastslår, at studerende på bacheloruddannelser skal tilbydes 168 konfrontationstimer pr. semester, og kandidatstuderende 112. Regner du med fjorten undervisningsuger i et semester, er 168 timer omkring tolv timer om ugen.
- Københavns Universitet, økonomi. På første år af bacheloruddannelsen i økonomi har du undervisning cirka 21 til 24 timer om ugen, og timetallet falder hen over uddannelsen. Siden tilføjer, at der kræves meget selvstændig forberedelse, og at der er meget pensum, som skal læses til hver enkelt undervisningsgang.
- DTU. I 13-ugers perioden følger du normalt seks til otte moduler om ugen plus lidt forberedelse, hvor et modul er en halv dag, typisk 8 til 12 eller 13 til 17. I 3-ugers perioderne er der undervisning hele dagen, og DTU skriver, at du bruger omkring 45 timer på studiet om ugen.
- Aalborg Universitet. Institut for Bæredygtighed og Planlægning skriver til nye studerende, at den forventede arbejdstid svarer til mandag til fredag kl. 8.15 til 16.15 foruden forberedelse hjemme. Halvdelen er projektarbejde, halvdelen kurser.
Regn på dit eget skema
Lav et foreløbigt overslag ud fra dit kursus og din kalender. Hvis du eksempelvis afsætter 40 timer til studiearbejde og har 12 skemalagte timer, skal de resterende 28 rumme læsning, opgaver og gruppearbejde. Det er et planlægningseksempel, ikke et officielt krav om et bestemt ugentligt timetal.
Brug regnestykket som et første overslag, ikke som et officielt timetal. Dit kursus kan have en anden forventet arbejdsbelastning. Planlæg konkrete opgaver og justér efter den tid, de tager. Metoden står i et læseskema, der holder.
Hvad er forskellen på en forelæsning og en holdtime?
Forelæsninger og holdtimer kan have forskellige formål. Tilpas din forberedelse til den aktivitet, du skal deltage i.
En forelæsning kan give overblik og forklare sammenhænge. KU beskriver økonomistudiets forelæsninger med cirka 250 studerende som i høj grad envejskommunikation, hvor du lytter og tager noter. DTU holder sine i auditorier med flere hundrede studerende. Nogle forelæsninger inddrager spørgsmål, afstemninger eller korte øvelser. Underviseren siger ofte mere, end der står på slides, og det er hovedargumentet for at møde op, selv når slides ligger online. Noterne fra en forelæsning er råmateriale, ikke et færdigt produkt, og de kan blive mere brugbare, når du retter misforståelser og afprøver forklaringerne.
Holdtimen er typisk mindre end forelæsningen. KU's hold på økonomi er cirka 35, DTU's holdundervisning 30 til 40, og AAU PLAN beskriver projektgrupper på typisk 6 til 7. Forberedelsen kan være en tekst, en beregning eller en løsning, der skal diskuteres. I nogle fag diskuterer I flere mulige fortolkninger; i andre gennemgår I konkrete løsninger. To vaner kan hjælpe dig i gang.
- Læs før holdtimen, ikke efter, også selv om du kun når halvdelen.
- Mød op med ét spørgsmål og én pointe skrevet ned, og sig pointen højt.
Tilpas forberedelsestiden til opgaven. Et konkret spørgsmål gør det lettere at få hjælp. Hvad der er værd at skrive ned i en holdtime og et laboratorium, og hvordan det adskiller sig fra forelæsningsnoter, er en artikel for sig. Gruppearbejdet, som fylder halvdelen i AAU PLANs beskrivelse og også indgår på mange andre uddannelser, er beskrevet i gruppearbejde og projekter på danske universiteter.
Læselisten
Skeln mellem obligatorisk pensum, materiale til næste undervisningsgang og supplerende litteratur. En lang liste er ikke automatisk valgfri. Spørg underviseren om prioritering, hvis du er bagud, og bevar en liste over det, du skal vende tilbage til.
Hvor finder du de faglige krav?
Gem links til studieordningen, de aktuelle kursusbeskrivelser og studieportalen i den første uge. De dokumenter giver dig rammerne for forberedelse og eksamen.
Studieordningen er det juridiske grundlag for din uddannelse. Den fastlægger kurserne, deres ECTS, læringsmålene, prøveformerne, førsteårsprøven og den maksimale studietid. AAU's eksamensordning siger, at forudsætninger for at deltage i en prøve skal fremgå af studieordningen. KU's fælles regler siger, at fakulteterne fastsætter førsteårsprøven i studieordningerne. Det er der, svarene er, når du ikke kan få fat i nogen at spørge.
Under den ligger kursusbeskrivelsen med to ting, der tilsammen er den nye rettevejledning.
- Læringsmål. Beskrivelser af, hvad du skal kunne, når kurset er slut. Karakteren måler, i hvor høj grad du opfylder fagets mål. Eksamensopgaverne skrives til dem.
- Prøveform og hjælpemidler. Skriftlig stedprøve, mundtlig prøve, aflevering, løbende bedømmelse, og om hjælpemidler er tilladt. Det bestemmer, hvad forberedelse betyder.
Læs begge dele i uge 1 med den opmærksomhed, du plejede at give en rettevejledning. Hvordan bedømmelsen er bygget op, med prøveforsøg, reeksamen, sygdom og klage, står i sådan fungerer eksamen på danske universiteter.
Gamle eksamenssæt findes stadig
Se efter tidligere eksamenssæt i kursusrummet eller spørg underviseren, om der findes relevante eksempler. De er nyttige, når prøveform og læringsmål stadig svarer til det aktuelle kursus. Tag en opgave med til træffetiden og spørg, hvad en stærk besvarelse skal vise.
Tæller første år?
Ja. Find især kravene til studiestartsprøve, førsteårsprøve og maksimal studietid. De er ikke samme krav.
På DTU skal studiestartsprøven gennemføres kort efter studiestart med to forsøg. Førsteårsprøven kræver mindst 30 ECTS fra obligatoriske kursusgrupper inden udgangen af første studieår; valgfrie kurser tæller ikke med. På KU's økonomiuddannelse er bestemte kurser på i alt 15 ECTS markeret som førsteårsprøve. Brug din egen studieordning til at finde krav og frist.
Eksamensbekendtgørelsen giver som udgangspunkt tre prøveforsøg, men det betyder ikke, at førsteårsprøvens frist forlænges, indtil alle forsøg er brugt. Udeblivelse fra en tilmeldt prøve kan bruge et forsøg. Kontakt studievejledningen tidligt ved sygdom eller risiko for at overskride en frist.
Hvordan hænger SU sammen med det?
Hold SU-reglerne adskilt fra universitetets studiekrav. SU sammenholder brugte klip med beståede ECTS. For uddannelser startet 1. juli 2016 eller senere er udgangspunktet højst seks måneders forsinkelse, svarende til 30 ECTS. Visse klip, eksempelvis tillæg ved sygdom, tæller ikke med i beregningen.
En dumpet eksamen har derfor ikke én automatisk SU-konsekvens: din hidtidige fremdrift betyder noget. SU oplyser også, at nye regler får betydning fra januar 2027 for studerende, der starter en ny videregående uddannelse 1. juli 2025 eller senere. Brug dit SU-kontor og minSU til at få overblik over netop dit forløb.
Hvad tæller som snyd nu?
Læs kursets regler om hjælpemidler, samarbejde og AI. At et værktøj er nyttigt i forberedelsen gør det ikke automatisk tilladt i en bedømt opgave. Uretmæssig hjælp, plagiering og brug af ikke tilladte hjælpemidler kan være eksamenssnyd. Spørg underviseren eller eksamensadministrationen, hvis reglerne er uklare.
Markér citater og kilder, mens du skriver, og hold egne forklaringer adskilt fra kopieret eller genereret tekst. Brug bibliotekets vejledning til den referencestil, dit fag kræver. At du selv kan forklare en AI-genereret tekst er ikke i sig selv tilladelse til at aflevere den.
Hvad betyder det at læse til eksamen nu?
Øv det, fagets læringsmål beder dig om: at forklare, beregne, anvende, sammenligne eller argumentere. Brug læsning og genlæsning til at forstå og rette fejl, men afprøv også, hvad du kan uden at slå op.
En praktisk kombination er:
- Genkaldelse og efterfølgende kontrol. Luk noterne, besvar et spørgsmål fra hukommelsen, og tjek så. Det er aktiv genkaldelse, hvor guiden også forklarer forskningsgrundlaget.
- Gentag på flere dage. Gennemgå spørgsmålene igen efter en dag, en uge og en måned i stedet for i én blok. Det er spaced repetition, og intervallerne kan tilpasses efter, hvad du stadig kan huske.
- Spørgsmål af hver forelæsning, samme uge. Ti minutter efter hver forelæsning, hvor du laver tre eller fire spørgsmål af stoffet, kan give dig konkrete spørgsmål at vende tilbage til før eksamen.
- Gamle sæt på tid i de sidste uger. Ikke første gennemlæsning.
Optagelse af forelæsninger
En tilladt optagelse kan hjælpe dig med at genbesøge de passager, du ikke fik med. Tilladelsen er ikke automatisk. Den afhænger af universitetet og ofte af underviseren, og den skal indhentes, før du optager første gang, ikke bagefter. Reglerne, og hvordan du spørger, står i optag forelæsninger i Danmark. Afklar også, om en tilladt optagelse må uploades til en ekstern AI-tjeneste. Brug optagelsen til at afklare bestemte passager eller arbejde med det, du gik glip af.
Hvordan ser en uge på første semester ud?
Prøv denne struktur i en uge, og tilpas den til kursernes opgaver:
- Ti minutter efter hver forelæsning, hvor stoffet bliver til spørgsmål, i stedet for at noterne bliver arkiveret.
- Én forberedelsesblok før hver holdtime, med et spørgsmål og en pointe skrevet ned.
- Én gennemgang, hvor du besvarer sidste uges spørgsmål fra hukommelsen.
- Ét blik på kalenderen, hvor du tilføjer de frister og vægtninger, der er dukket op.
Hvis planen ikke fungerer, så find det konkrete problem: læsemængde, sprog, opgavernes niveau eller manglende overblik. Tag en opgave med til instruktoren eller bed studievejledningen hjælpe med prioriteringen. Du behøver ikke vente, til en eksamensfrist gør situationen mere presset.
Hvor Notibo passer ind
Hvis det at skrive spørgsmålene selv er det trin, der falder fra, optager Notibo forelæsningen, eller tager en lydfil, du uploader, og giver dig transskription, strukturerede noter og flashcards. Planlagt repetition er en Pro-funktion. Den laver også PDF, PPTX og DOCX om til noter og flashcards, så du kan arbejde med slides og tekster, du har ret til at uploade. Den virker på 78 sprog, og dansk er fuldt understøttet. Pro er gratis i 14 dage uden betalingskort, og de 240 minutters optagelse i prøveperioden rækker til flere forelæsninger. Bagefter giver den gratis plan 30 minutters optagelse om måneden. Pro koster 79 kr. om måneden eller 699 kr. om året. Upload er begrænset til 50 MB, og lange optagelser gemmes i mindre stykker undervejs og samles til én transskription. Filer lagres i EU hos Supabase i Frankfurt, mens transskription og AI-noter kører hos amerikanske processorer under standardkontraktbestemmelser. At optage kræver underviserens tilladelse, så spørg, før du trykker på noget. Den tænker ikke for dig. Kontroller noter og kort mod originalmaterialet, før du bruger dem til repetition.