Når en forelæsning er på engelsk, behøver dine noter ikke være en løbende dansk oversættelse. Bevar de centrale fagtermer, skriv forklaringen med dine egne ord, og knyt hvert vanskeligt begreb til et eksempel fra kurset. Så kan du arbejde med forståelsen uden at miste forbindelsen til slides, pensum og den formulering, underviseren bruger.
Denne guide er til dig, der læser på en dansk uddannelse og skifter mellem engelske tekster, forelæsninger og danske samtaler i læsegruppen. Den handler om begrebsarbejde. Hvis udfordringen først og fremmest er at vælge en generel notestruktur, kan du begynde med Cornell-metoden.
Hvad skal stå på dit begrebsark?
Lav ét ark til et afgrænset tema, eksempelvis videnskabelige metoder eller et kapitel i organisationsteori. Lad være med at starte et samlet leksikon til hele uddannelsen. Det skal være muligt at se, hvilke begreber der hører sammen, og hvor en forklaring stadig mangler.
Brug fire felter: fagterm, forklaring, eksempel og kilde. Kilden kan være en side i kompendiet eller nummeret på en slide. Eksemplet nedenfor viser formen; det er en konstrueret studieøvelse, ikke et citat fra et bestemt kursus.
| Felt | Det skriver du |
|---|---|
| Fagterm | Den præcise engelske betegnelse fra materialet |
| Forklaring | Hvad begrebet betyder i netop dette fag |
| Eksempel | En situation, du selv kan forklare ved hjælp af begrebet |
| Kilde og tvivl | Side eller slide samt det spørgsmål, du endnu ikke kan besvare |
En direkte oversættelse kan være nyttig som stikord, men den er ikke en forklaring. Kan du kun sige det danske ord, har arket endnu ikke hjulpet dig med at anvende begrebet. Tilføj derfor en sætning, der begynder med: »Det kan jeg bruge til at forklare, hvorfor ...«
Bevar ord, som kurset bruger konsekvent
Hvis underviseren bruger en bestemt engelsk term, så skriv den ens hver gang. Ellers kan dine noter komme til at ligne tre forskellige begreber, selv om undervisningen omtaler det samme. Sæt en dansk forklaring i parentes første gang, og brug derefter den fælles betegnelse.
Det gælder også forkortelser. Skriv den fulde betegnelse ved første forekomst, hvis den findes i materialet. Hvis den ikke gør, så markér forkortelsen som uafklaret i stedet for at gætte. Et søgefund fra et andet fag kan give en helt anden udvidelse af de samme bogstaver.
Hold oversættelse og faglig tvivl adskilt
Sæt for eksempel »S« ved et sprogligt problem og »F« ved et fagligt problem. »Hvad betyder ordet?« og »Hvorfor følger konklusionen?« kræver forskellige svar. En ordbog kan hjælpe med det første. Det andet kan kræve kursuslitteraturen, en øvelsesopgave eller et spørgsmål til underviseren.
Når du vender tilbage til noterne, kan du dermed undgå at bruge al tiden på ordopslag, mens det egentlige hul i forståelsen bliver stående. Slet markeringen, når du har skrevet et svar, som passer til sammenhængen.
Hvordan følger du med uden at oversætte hver sætning?
Inden undervisningen: se overskrifterne og find nogle få centrale termer i det materiale, du har fået. Målet er at kunne genkende emnet, når det bliver nævnt. Du behøver ikke løse alle uklarheder på forhånd. AU Studypedia beskriver læsning med forskellige formål; her er formålet orientering, ikke en fuld gennemarbejdning af kapitlet.
Under forelæsningen: skriv de forbindelser, du ellers mister. Det kan være, hvorfor to modeller adskiller sig, hvilket eksempel underviseren anvender, eller hvilken begrænsning der bliver nævnt. Et nøgleord med en pil kan være tilstrækkeligt, hvis du bagefter kan forklare pilens betydning.
Er du kommet bagud, så skriv et synligt spørgsmål og gå videre med det aktuelle punkt. »Hvorfor gælder dette kun i situation B?« er en bedre efterbehandlingsopgave end et halvt oversat afsnit, hvor du ikke længere ved, hvad der mangler.
Efter undervisningen: vælg det begreb, der blokerede mest. Find forklaringen i materialet, og skriv et eget eksempel. Denne bearbejdning ligger i forlængelse af AU's notestrategier, som lægger vægt på at overveje, hvad noterne skal bruges til. Begrebsarket er vores forslag til at gøre det konkret på tværs af sprog.
Hvordan kontrollerer du, at du faktisk har forstået begrebet?
Brug arket i tre forskellige retninger. Først ser du fagtermen og forklarer den uden at læse resten. Derefter ser du kun eksemplet og vælger det relevante begreb. Til sidst sammenholder du to beslægtede termer og siger, hvad der adskiller dem.
Forestil dig et metodekursus, hvor du har skrevet to engelske udtryk, som begge får den danske stikordstekst »måling«. Arket er ikke færdigt, før du kan forklare forskellen mellem dem ud fra kursets egne definitioner. Giv hvert udtryk et forskelligt eksempel. Hvis begge eksempler passer lige godt, må du tilbage til kilden eller spørge om afgrænsningen.
Øvelsen skal også kunne afsløre, at din første forklaring var forkert. Bevar derfor en kort note om rettelsen: »Jeg brugte før X om begge situationer; kurset skelner ved Y.« Den note kan senere blive et godt selvtestspørgsmål. Flere måder at stille spørgsmål på findes i guiden til flashcards fra noter.
Øv det svar, du skal kunne give
Se i kursusbeskrivelsen, hvilket sprog og hvilken besvarelsesform der gælder for din prøve. Hvis du skal forklare på engelsk, så prøv også den mundtlige forklaring på engelsk. Et dansk begrebsark er stadig nyttigt, men kan ikke alene vise, at du kan formulere et sammenhængende svar på et andet sprog.
I læsegruppen kan én person læse et eksempel op, mens en anden vælger fagterm og begrunder valget. Brug materialet til at afgøre uenigheder. I skal ikke stemme om, hvilken oversættelse der lyder bedst, hvis kursets definition siger noget mere præcist.
Hvor kan Notibo hjælpe i arbejdsgangen?
Notibo kan lave noter og flashcards fra PDF-, PPTX- og DOCX-filer. Start med et dokument, du må uploade, og vælg et afsnit med kendte fagtermer. Sammenhold de genererede noter med originalen. Kontrollér især negationer, forkortelser og forskellen mellem nært beslægtede begreber, før du bruger teksten som støtte.
Noterne kan redigeres. Det tosprogede ark og dets eksempler opbygger du selv; denne arbejdsgang forudsætter ikke en særlig oversættelsesfunktion. De genererede flashcards kan ikke redigeres enkeltvis i den nuværende brugerflade. Hvis et kort har en forkert term, skal du derfor ikke lære det udenad. Skriv dit rettede spørgsmål i dit eget ark.
Du kan læse om produktets forelæsningsnoter, men vurder dit første forsøg på én konkret ting: Kan du nu forklare det vanskelige begreb og finde det igen i kursusmaterialet? Det er mere brugbart end at tælle, hvor mange sider noter du har fået.